23948sdkhjf

Via Biler overtager Koch Biler i Aarhus

Den 1. januar 2014 overtages driften af det markante Ford bilhus med facade mod Viborgvej.
Jan Koch har valgt at sælge aktiviteterne i sit store bilhus på 6300 kvadratmeter, opført i 2008, til Via Biler. Ejendommen udlejer Jan Koch til Via Biler, da selve ejendommen fortsat vil være i Jan Kochs ejerskab.

Koch Bilers bilhus i Aarhus sælger og servicerer i dag mærkerne Ford, Fiat og Alfa Romeo. Fra den 1. januar 2014 skal bilhuset kun repræsentere Ford på salgssiden.

- Ford fortjener et "single brand" bilhus i Aarhus, hvor mærkets stærke og brede modelprogram på både person- og varebiler kan blive præsenteret på bedste vis i et moderne Ford-salgsmiljø på over 1300 kvadratmeter. Ford står overfor en meget spændende fremtid med ikke færre end 25 nye modelintroduktioner over de næste fem år, udtaler Via Bilers adm. direktør Erik Rasmussen.

På værkstedssiden fortsætter bilhuset som både Ford, Fiat og Alfa Romeo reparatør med det hidtidige personale.

Med salget vil Jan Koch fokusere sine kræfter på sit Honda og Fiat/Alfa Romeo bilhus på Gunnar Clausens Vej i Viby J.

- Jeg er glad for, at det er Via Biler, der overtager mine aktiviteter og gode medarbejdere i Aarhus. Vi er to virksomheder med samme fokus omkring at skabe langvarige relationer til kunder, medarbejdere og leverandører, derfor er det her en rigtig god aftale for alle. Jeg glæder mig nu til at kunne koncentrere mig om mit bilhus i Viby, hvorfra jeg kommer til at sælge både Honda, Fiat og Alfa Romeo, samt servicere mine trofaste BMW kunder, udtaler adm. direktør Jan Koch.

Via Biler har med opkøbet nu ni bilhuse placeret i henholdsvis Storkøbenhavn og Østjylland; fem Toyota bilhuse, tre Ford bilhuse og et bilhus i Valby med begge mærker repræsenteret.

Årets resultat i Koch Biler blev i 2012 beskedne 27.000 kroner mod 774.000 i 2011 og afkastningsgrader på henholdsvis 1,0 og 2,9 procent. Egenkapitalen var i 2011 knap 11 millioner kroner.

Via Biler Gruppen A/S, med hovedsæde i Højbjerg ved Aarhus, fik i 2012 et resultat på knap syv millioner kroner og råder over 35 millioner i egenkapital ifølge Experian.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078