Test af kompressorer i eget hus
Nissens A/S er en europæisk eftermarkedsleverandør med eget kompressor-testlaboratorium.
Jesper Petersen, som er ansvarlig for produkter og kvalitet i Nissens automotive division, forklarer:
- Når man som leverandør vælger at tilbyde AC-kompressorer i et sit produktprogram, er det væsentligt at være bevidst om, at kompressoren for det første er den vigtigste del af AC-systemet, og at den for det andet mekanisk set er et meget teknisk avanceret produkt, der består af mange dele. Som kompressor-leverandør har vi derfor en særlig forpligtelse til at være opmærksom på, hvilke problemstillinger der kan opstå i forbindelse med anvendelse af et kompressor-produkt, så vi kan sikre, at kunden både får det bedst mulige produkt og en optimal service fra Nissens.
- Igennem vores mere end 90-årige historie har kvalitet altid spillet en vigtig rolle for os, og det har vi også ønsket at cementere i forbindelse med lanceringen af vores AC-kompressorprogram, så vi har udvidet vores eget testlaboratorium, så vi nu også kan udføre en række forskellige tests af kompressorprodukterne. Vi er ganske enkelt den eneste leverandør på bilindustriens europæiske eftermarked, som tilbyder in-house tests, og det siger selvfølgelig noget om vores respekt for, at vores kunder skal have et produkt, der virker, tilføjer han.
Fem faser
I Nissens testlaboratorium er der installeret avancerede testbænke, der simulerer et produkts anvendelse under normale arbejdsbetingelser. Kompressorerne gennemgår både ydeevne- og levetidstests, og målet er klart: Nissens AC-kompressorprogram skal leve 100 procent op til OE-standarderne på markedet.
- Når vi tester en kompressor for ydeevne og effektivitet, er vi meget opmærksomme på at kontrollere kompressorens hastighed, indgangstryk og udgangstryk for at kunne definere den volumetriske effektivitet, der fortæller, om kompressoren lever op til de opstillede krav om ydeevne. Denne type af tests er ofte af kortere varighed, men med mange gentagelser. Når vi på den anden side tester en kompressor for levetid, så er formålet at simulere de reelle arbejdsbetingelser, som en kompressor udsættes for, når den er installeret i en bil, forklarer Jesper Petersen.
- Det betyder, at tidsintervallet for den enkelte test er relativt langt, da vi ønsker at observere på produktet over en længere tidsperiode. Det gør vi blandt andet for at teste, om kompressoren reelt set lever op til vores strenge produktkrav. Faktisk består levetidstesten af fem faser, hvor kompressoren udsættes for forskellige variationer af hastigheder og accelerationer. Blandt andet anvendes testen til at overvåge og observere på, hvordan koblingen og ventilerne opfører sig under stress, så vi kan være sikre på, at deres funktionalitet er i orden, tiføfjer han.
Naturlig forlængelse
- Efter ydeevne- og levetidstests pågår et større arbejde med at analysere både kompressoren og de testresultater, som vi opnår, og hele vores in-house test-indsats er meget værdifuld for os, da den er med til at sikre, at vi naturligvis får kvalitetssikret produktet, men også at vi får opbygget den nødvendige know-how, vi skal have for at kunne råde og vejlede vores kunder rundt omkring i verden på bedste vis, fastslår han.
Nissens interne testlaboratorium for kompressorer ligger som en naturlig forlængelse af virksomhedens mangeårige investering i, at centrale processer inden for både produktudvikling, værktøjsfremstilling og produktion skal være en integreret del af Nissens produktions- og supply chain-set-up på egne fabrikker, netop med henblik på at efterleve kvalitetsstandarder i henhold til TS 16949, matche OE-kvalitetsstandarderne samt imødekomme kundernes generelle kvalitetsforventninger.