Tectyl lancerer ny hjemmeside
Nu kan bilisternes se billeddokumentation af bilens Tectyl behandling.
- Tectyl fortsætter sin positive udvikling, og med den nye hjemmeside bliver en række brugbare redskaber tilbudt både nuværende og nye Tectyl centre. Intentionen med den nye site er en mere indbydende, overskuelig og fleksibel hjemmeside, som er nem at bruge for de besøgende, og som samtidig giver de enkelte Tectyl centre mulighed for nye tiltag over for deres kunder. Den nye hjemmeside indeholder mange nye funktioner for såvel bilisterne som Tectyl centrene, forklarer direktør for Tectyl Danmark, Michael Ullerup.
Oplysninger om produkter, garanti og behandling findes stadig på tectyldanmark.dk, men designet er moderniseret, og når bilisterne ved enkel søgning har fundet nærmeste center, har de nu mulighed for at booke tid til undervognsbehandling.
Fotos i banken
En anden af de store nyheder er bilisternes mulighed for via login at se billeddokumentation af bilens Tectyl behandling på hjemmesiden.
- Vores bilister skal ikke gemme på en cd-rom eller papirer med billeddokumentation. Dem opbevarer "Tectyl banken", tilføjer key account manager for Tectyl, Jesper Lykke.
Via Tectyl centrenes personlige hjemmeside, som indeholder oplysninger om centret, åbningstider og så videre kan centrene printe tilbud, udskrive fakturaer, downloade sprøjteskemaer og udsende nyhedsbreve. Alt sammen nye funktioner, som gerne skulle lette hverdagen for centrene, men også er markedsføringsredskaber over for bilisten.
- Vi glæder os til at præsentere den nye hjemmeside og til at kunne fremvise vores spændende nyheder samt holde vores kunder opdateret vedrørende Tectyls miljøvenlige rustbeskyttelsesprodukter, tilføjer Michael Ullerup.