Da Rådet for Sikker Trafik trådte ind i løvens hule
Rådet for større Dæksikkerhed afholdte i onsdags den årlige temadag om dæk. Det helt store tema i år var for eller imod en lovgivning om vinterdæk.
På dagsordenen var en række punkter med stor betydning for dækbranchen. Dagsordenen omfattede blandt andet TPMS-systemer, nyt fra STRO, dækrazzia samt ikke mindst status på en evt. kommende lovgivning om vinterdæk.
Niels Pedersen, produktchef fra Rema Tip Top Danmark A/S, fortalte om Tyre-pressure monitoring systems (TPMS), som fra 2014 bliver obligatorisk på alle nye personbiler. TPMS-systemerne giver som bekendt en advarsel ved dæktrykstab, og der er to forskellige typer i spil. Der er dels det indirekte system, der måler via ABS-systemet, og dels det direkte system, hvor der måles via en sensor, der er monteret på hvert hjul.
Niels Pedersen forudså, at det direkte system med sensorer vil blive det mest udbredte, mens det indirekte system kun vil udgøre 20-30 procent.
- Jeg har viden om, at seks bilmærker bruger det direkte system fra 2014, men uanset hvilket system er TPMS kommet for at blive, sagde Niels Pedersen blandt andet.
Det evige debatpunkt
Mens Bernt Wahlberg, informationschef i STRO – the Scandinavian Tire and Rim Organisation, kunne fortælle, at man i Norge og Sverige har skærpet vinterdæklovgivningen, er det stadig usikkert, om der overhovedet kommer en vinterdæklovgivning herhjemme.
Rasmus Prehn, MF og trafikordfører for Socialdemokratiet, var ellers positivt stemt overfor at indføre obligatorisk brug af vinterdæk om vinteren, men vidste på den anden side også, at modstanden mod det er stor.
Han foreslår derfor en mildere model forstået på den måde, at brug af vinterdæk skal være obligatorisk, når vejret kræver det. Det medførte en protest fra de politifolk, der var til stede ved temadagen, da det vil kræve en vurdering fra politiets side, i forhold til om vejret kræver vinterdæk eller ej. Til det svarede Rasmus Prehn, at der er så mange sager, hvor politiet må gå ind og vurdere, om det i en given situation er rimeligt med sanktioner eller ej.
Er vinterdæk dårlige?
Dagens største debat kom imidlertid, da Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, trådte ind i løvens hule.
Han skulle nemlig gøre rede for, hvad Rådet mener om vinterdæk, og her støtter man ikke indførelsen af obligatorisk brug af vinterdæk om vinteren.
- Alle, der kører på vinterdæk, kører på dårlige dæk det meste af vinteren. Når vejen er tør eller våd, bremser de almindelige dæk bedst. Det er når vejen er tør eller våd, at de fleste ulykker sker, ikke når der er sne, sagde Søren Troels Berg blandt andet og understregede, at vinterdæk kun er bedst, når vejen er snedækket eller isbelagt, og langt de fleste vinterdage, er vejen som sagt bare tør eller våd.
- Hvis man ved, man har noget, der er sikkert, flytter man ens sikkerhedsmarginaler. Man kører måske lidt hurtigere og lidt mere risikofyldt, end man ellers ville have gjort, sagde Søren Berg om det at køre på vinterdæk og mente, at information om vinterdæk er vigtig.
- Når vejen er tør eller våd, er de almindelige dæk de bedste, og så kører man på nogle dårligere dæk, hvis man kører med vinterdæk, opsummerede han.
Det medførte stor debatlyst fra forsamlingen, hvor hovedparten ikke kunne genkende Søren Bergs pointer.
Carsten Fleischer fra Andersen & Martini sagde blandt andet:
- Andersen & Martini har Danmarks største skadesværksted, og det er ikke det, vi oplever. Der er ikke flere vinterdæk, blandt de skadede biler.
En anden tilhører spurgte, hvordan det kan være, at der aldrig har været så få ulykker samtidig med, at brugen af vinterdæk aldrig har været så stor som nu.
Dæk betyder ikke alt
Søren Berg svarede, at dæk betyder noget for bilens sikkerhed, men ikke alt.
- Når der sker en ulykke, betyder dæk noget, men dæk betyder ikke alt. Man undersøger i øvrigt ikke, om en ulykke skyldes vinterdæk eller ej. Så de to forhold, at der aldrig har været så få ulykker og brugen af vinterdæk, hænger ikke nødvendigvis sammen.
