23948sdkhjf

James Bond kørte Toyota

Almindelig blev Toyota 2000 GT aldrig med 337 eksemplarer. Den blev den kendt som James Bonds bil i "You only live twice", og alligevel er der et enkelt eksemplar i Danmark.
Toyota var godt klar over at hvis man kunne få en bil med i en James Bond film, ville det være en ubetalelig reklame. Toyota gjorde Bond filmens producer opmærksom på den nye Toyota GT 2000 sportsvogn, og da filmen "You only live twice", skulle udspille sig i Japan, var den oplagt. Men da det skulle være en åben bil, måtte man hos Toyota lave et specielt eksemplar, og rent faktisk endte man med at lave to - en blå og en hvid. Efter verdens premieren var det underligt nok den blå, man promoverede filmen med, og på bagklappen stod usandheden: Used by 007 in "You only live twice". I dag er folkene på Toyotas museum i Japan selv i tvivl om den bil, der står på museet, er den, der blev brugt i filmen, eller om det er den blå, der er blevet malet om. Toyota mistede selv overblikket over de to åbne biler, indtil én af dem for år tilbage pludselig dukkede op på Hawaii. Og det er så den, som i dag står på museet i Japan. Den anden af de to, mener man fra officielt hold, er blevet skrottet omkring 1970.

Kørte Danmark tyndt uden nummerplade

Den originale 2000 GT, som James Bond kørte i filmen fra 1967, turnerede rundt i Danmark i forbindelse med den danske premiere. Jens Krohn, tidligere projektleder fra Toyota, huskede det tydeligt.

- Da vi fik bilen, var der nummerplader på den, men da de var japanske, kunne vi af gode grunde kun læse tallene, som var 2000 efterfulgt af et antal skrifttegn. I den tid bilen var i Danmark, kørte vi meget rundt i den, og den blev brugt ved en mængde lejligheder rundt omkring i landet. Da bilen på et tidspunkt skulle bruges i forbindelse med reklamefremstød i Ålborg, skulle en japaner køre den derop. Han kom straks hen til mig og bad om et sæt prøveplader. Det kunne jeg ikke forstå, for der var jo allerede plader på den. Han kunne så fortælle mig, at pladerne der sad på den, ikke var nummerplader, og at der ganske enkelt stod Toyota GT 2000 på det, som vi troede var nummerplader. Da blev jeg godt nok lidt hed om ørene. Vi havde dermed kørt i bilen uden forsikring og registrering, men heldigvis skete der ingenting, husker Jens Krohn.

Den danske Toyota GT 2000

Hos Erla Auto Import besluttede man sig for at tale en enkelt GT 2000 hjem, for at ride med på den Jamans Bond og Toyota GT 2000 popularitetsbølge, som filmen havde skabt. Toyota 2000 GT var primært tiltænkt hjemmemarkedet og USA. Amerikanerne måtte dog nøjes med versionen med den modificerede Toyota Crown motor, mens andre lande fik dem med de to overliggende knastaksler. Den røde Toyota 2000 GT med chassisnummer 10026, der kom til Danmark i 1967, var forsynet med 3 M motoren med de to knastaksler. Motoren afleverede godt 150 heste ved 6600 omdrejninger, og det var nok til at sende den 1120 kilo tunge bil fra 0 til 100 km/t på bare 8,4 sekunder. Produktionstiden blev ganske kort fra 1967 til 1970, og i den tid lavede man bare 335 eksemplarer med ståltag og to åbne modeller.

Kostede 75.000 kroner

-Uha, den var godt nok dyr. Den kostede hele 75.000 kroner, og det var da også derfor, der kun kom fem eller seks af dem til Europa. Vi havde den med som reklame på udstillinger, og vi havde den i to år, inden den blev solgt til en københavnsk advokat. Senere blev den solgt til en tandlæge i Virum, for derefter at blive solgt tre gange til forskellige bilforhandlere, inden en arkitekt i Gentofte købte den. På det tidspunkt havde bilen for længst opnået klassikerstatus, og jeg syntes, det ville være et kup for Toyota Danmark at få den tilbage. Heldigvis mente ledelsen det samme, så vi købte den tilbage for det, den havde kostet, nemlig 75.000 kroner. Der var i mellemtiden blevet monteret uoriginale sæder og fælge på bilen. Sæderne fandt vi hos en af de forhandlere, der tidligere havde været ejer af den, og de originale magnesiumfælgene, fik vi fabriksnye fra Japan, husker Jens Krohn.

I dag handles en Toyota 2000 GT for mange penge. RM auktioner havde et 1967’er GT 2000 under hammeren i foråret, og den gik for 1.150.000 dollars, eller hvad der svarer til seks en halv million kroner - ikke dårligt for en brugt Toyota!
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078