FDM vil oprette skadesregister

Et register over bilers skader skal øge gennemsigtigheden ved bilsalg og kvaliteten i skadesarbejdet på de danske værksteder. Det er FDMs forventning i arbejdet med at tage initiativ til at lancere et skadesregister, i samarbejde med auto- og forsikringsbranchen, der dog møder problemer med dataregisterkrav til personoplysninger. Det fortalte juridisk chef hos FDM, Per Alkestrup, ved DAF/FAIs årsmøde i Middelfart forleden.

Baggrunden for initiativet er, hvad Per Alkestrup kalder et trekantsdrama mellem bilejerne, der vil holdes skadesløse, forsikringsselskabernes jagt på fortjeneste til aktionærerne og værkstedernes problemer med at levere fejlfrit kvalitetsarbejde.

- Det bekymrende er jo alle de fejl, vi ikke kan se på grund af efterfølgende lakering, og der er virkelig plads til forbedring, efter at fejlraterne på det vores testcentre opdager ikke har ændret sig i 20 år, sagde Per Alkestrup.

Ud af 7500 biler testet i perioden 2002-2011 var der reparationsfejl på 86 procent af bilerne, med 4,1 fejl per bil. På karrosseriet udgør døre 27 procent fejl, lak 21 procent, kølerhjelme 18 og kofangere ligeledes 18 procent. Men også lys, elfejl og hjuludmåling giver anledning til problemer.

- Bilejerne risikerer at blive gidsel mellem forsikringsselskab og værksted i det skisma, at forbrugeren jo ikke selv er en del af reparationsaftalen mellem selskab og værksted om brug af reservedele og tidsforbrug. Det har betydning for forbrugerne, at de kan få bilen på et værksted, de har tillid tid, men vi ser, at de ofte presses til fordelsværksteder. Det er godt med sund konkurrence på reparationsmarkedet, men det må ikke gå ud over kvaliteten i arbejdet – også hvis garantier skal opretholdes. Problemet er, at kunderne ikke får skadesfrie biler tilbage efter endt reparation, sagde Per Alkestrup.

Han opfordrede værkstederne til at være stærke og ikke lade sig presse af forsikringsselskaberne i de individuelle aftaleforhandlinger.

- Hos FDM køber vi ikke reflekssvar og dårlige undskyldninger fra værkstederne om, at de er pressede. Kan man ikke få værkstedsarbejdet til at hænge sammen økonomisk uden at gå på kompromis med kvaliteten, skulle man måske slå sig på at sælge is i stedet for. Det er udelukkende selve holdningen hos håndværkeren og på værkstedet til kvaliteten, det handler om. Og derfor er det glædeligt at se, at autobranchen, Tryg og flere andre forsikringsselskaber er begyndt at arbejde på at højne kvaliteten for at nedbringe antallet af fejl, sagde Per Alkestrup. Han mener i øvrigt, at det er for diffust at operere med begrebet "større skade" på slutsedler – her har branchen behov for at definere, hvad en større skade er.

Og så ønskede FDMs chefjurist i øvrigt autobranchen tillykke med det gode lobbyarbejde for at få øget reparationsgrænsen i kraft af en samlet, flot og solid argumentation.

- Men FDM og bilejerne må se i øjnene, at der bliver tale om flere genopbygninger af skadede biler og en ældre bilpark, hvilet betyder mindre sikre biler og større miljøpåvirkning, sagde Per Alkestrup.

FDM har spurgt sine medlemmer, og her er bilejerne delt i spørgsmålet høj eller lav reparationsgrænse: Ejere af velholdte ældre biler vil hellere have høj grænse, så bilen repareres og bevares, end folk med ny bil, der helst vil skifte bilen ud efter en større skade.

FDM vil således arbejde for forbrugernes frie valg mellem reparation eller skrotning i 2015, når den netop aftalte politiske aftale udløber.