23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Topkørere flopper og Vettel topper i kvalifikation

Lewis Hamilton missede sin femte pole position i træk, og Sebastian Vettel starter forrest på Monza-banen.

Verdensmesteren Sebastian Vettel fra Tyskland var hurtigst i kvalifikationen til søndagens Formel 1-grand prix på Monza-banen i Italien.





Red Bull-køreren, der fører i den samlede VM-stilling, satte med tiden 1.23,755 minutter hurtigste omgangstid i tredje runde af kvalifikationen lørdag.





Han indleder grand prixet foran sin teamkammerat, australieren Mark Webber.





Nummer to i VM-stillingen, spanieren Fernando Alonso (Ferrari), måtte nøjes med femtebedste tid.





Kvalifikationen blev en meget kedelig oplevelse for to af de andre fremtrædende kørere i VM-stillingen.





Hverken briten Lewis Hamilton (Mercedes) eller finnen Kimi Räikkönen (Lotus), der ligger henholdsvis nummer tre og fire i VM-stillingen, formåede at være blandt de 10 bedste kørere i anden kvalifikationsrunde.





Dermed kom de ikke videre til tredje kvalifikationsrunde.





Kimi Räikkönen måtte nøjes med en 11-plads, mens Lewis Hamilton var lige efter.





Især for Lewis Hamilton var det en skuffelse, eftersom han havde taget pole position ved de seneste fire grand prix-løb.





Hamilton vandt desuden løbet på Monza-banen sidste år, men det får han svært ved i år fra en startplads som nummer 12.





Sebastian Vettel fører i den samlede VM-stilling med 197 point.





Fernando Alonso er nummer to med 151 point, mens Lewis Hamilton og Kimi Räikkönen følger efter med henholdsvis 139 og 134 point.





/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.119