23948sdkhjf

Saab genoptager produktionen

Efter mere end to års stilstand er der igen kommet gang i Saabs fabrik i Trollhätten. Nu med tv-indslag.
Der er ikke blevet produceret biler af det svenske mærke Saab siden april 2011. Men det blev der lavet om på i mandags kl. 13.25, da produktionen igen blev startet op på fabrikken i det vestlige Sverige, 75 kilometer nord for Göteborg, og den første Saab 9-3 rullede af samlebåndet.

En konkurs var skyld i, at der blev sat prop i produktionen. Siden da har kinesiske firmaer overtaget firmaet, der nu laver biler under selskabet Nevs, der står for National Electric Vehicle Sweden.

Elbil fra Saab

Produktionslinjen består i første omgang af en Saab 9-3 Aero med benzinmotor, som hovedsageligt vil blive solgt til kinesiske kunder. Svenskerne vil dog få mulighed for at købe et stærkt begrænset antal direkte fra Nevs' hjemmeside.

I foråret 2014 vil det svenske mærke være klar med en el-version af 9-3'eren, og her bliver der også satset på Kina som det første marked.

- Jeg er meget stolt over den dedikation og fokus, som Nevs' ledelse og medarbejdere har vist, siden vi overtog ejerskabet af fabrikken i Trollhätten for et år siden. De har gjort dette muligt. Svensk ekspertise sammen med japansk teknologi omkring batterier og nye letvægtsmaterialer samt vores kinesiske gruppes fokus på grøn teknologi vil i fremtiden være vores styrke, siger Kai Johan Jiang, grundlægger og ejer af Nevs, i en pressemeddelelse.

Nu med tv-indslag

Her følger et indslag om genfødte Saab, der nu satser på det kinesiske marked, fra Jyske Bank TV.

http://jyskebank.tv/013861480291453/genf...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094