Lidegaard satser på elbiler efter 2020
Klimavenlig kørsel er blandt forslagene i kataloget over mulige CO2-initiativer. Regeringen rører ikke ved brændstofafgifter.
Regeringen vil ikke indføre nye afgifter, og de omstridte idéer er i øvrigt for alt for dyre.
- Der er andre ting, der er lettere, billigere og hurtigere at gennemføre, fastslår klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) om det såkaldte virkemiddelkatalog, der mest omfatter initiativer i landbruget.
Obligatorisk undervisning i energieffektiv køreteknik er et af de få initiativer vedrørende bilister, som nok bliver virkeliggjort.
Kataloget indeholder mindst dobbelt så mange forslag som nødvendigt for at nå regeringens klimamål om 40 procent lavere udledning af drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990.
Teknologierne pibler frem
- Transportsektoren er svær, fordi teknologierne først lige er kommet på markedet. Jeg forventer meget af elbiler og biobrændstoffer, men de når ikke at give så meget inden 2020. Bilfirmaerne investerer milliarder af kroner. Derfor sker der en rivende udvikling, som vi skal stimulere - og så skal vi høste gevinsterne, når den er klar, siger Martin Lidegaard.
- Elbilerne kommer utvivlsomt til at spille en kæmpe rolle efter 2020, og de vil indgå i afgiftsomlægningen. Vi skal begynde at introducere dem på det danske marked, men de giver ikke så meget CO2-reduktion på denne side af 2020. I 2020 vil 70-80 procent af elektriciteten komme fra vedvarende energi, og så batter det CO2-mæssigt at få mange elbiler ind, fortsætter Martin Lidegaard.
Nulafgift
Nærmere kommer man ikke et svar fra ministeren på, om afgiftsfritagelsen for elbiler forlænges yderligere tre år til og med 2018.
Virkemiddelkataloget er stærkt forsinket, og embedsmændene har ikke ændret årstal i forslaget om nulafgift på plug-in hybridbiler i perioden 2013-15. I givet fald ville det næppe sætte sig spor, hvis det blev vedtaget ved lov.
D.A.F. glæder sig over, at hybridbiler er med i CO2-kataloget.
- En udbredelse af plug-in hybridbiler vil have en langt større klimaeffekt end mange af de andre forslag i klimaplanen. Teknologien fungerer, og i modsætning til de rene elbiler hæmmer de ikke bilisterne, erklærer adm. direktør Jens Brendstrup.
Afgiftsreform uden CO2-gevinst
Den tværministerielle arbejdsgruppe har ikke regnet på afgiftsomlægningen, som er indeholdt i regeringsgrundlaget. Dels forbereder Skatteministeriet den bebudede omlægning, dels er der tvivl om CO2-gevinsten.
- Foreløbige beregninger viser, at man vil få flere biler, hvis registreringsafgiften reduceres meget. De beregninger er ikke færdige, forklarer Martin Lidegaard.
Bilbranchen: Årlig afgift
Ved præsentationen af "Virkemiddelkatalog – potentialer og omkostninger for klimatiltag" sagde afdelingschef Torben Kudsk fra FDM, at regeringen hellere i morgen end i overmorgen skulle komme i gang med en afgiftsreform efter norsk forbillede og uden at vente på elbilerne.
DI’s adm. direktør Karsten Dybvad, som repræsenterer Bilbranchen, ønsker ligeledes en teknisk baseret afgift, der blandt andet afhænger af bilens CO2-udledning.
- En omlægning af afgiften bør ideelt set indrettes sådan, at man betaler en årlig afgift frem for hele beløbet ved købet af bilen, sagde Karsten Dybvad, som også repræsenterer Bilbranchen.
Sekretariatsleder Christian Ege, Det økologiske Råd, indskød, at betingelsen om en provenuneutral afgiftsreform (dvs. give samme indtægter før og efter) kan klares ved at inkludere brændstofafgifter.
Klimaprofessor om fartgrænse
Formanden for VK-regeringens klimakommission, professor Katherine Richardson, var særlig lun på forslaget om lavere tophastighed på motorvej. Hendes klimapolitiske argument er pædagogisk.
- Jeg tror ikke, at det nogen sinde bliver gennemført, men det er vigtigt at forstå, hvad de sidste 20 km betyder.
Prisen for hastighedsnedsættelsen er over 13.000 kroner per reduceret ton CO2. Det er blandt de aller dyreste måder at reducere CO2, og det skyldes længere transporttid og lavere mobilitet.
Det ironiserer Katherine Richardson over: - Jeg kan huske, da tophastigheden var 110 km/t, og jeg var ikke klar over, at vi var blevet så rige ved at sætte den op til 130 km/t. Måske er en vej ud af krisen at sætte den op til 140!!
Staten som fossilpusher
Jens Brendstrup roser forslaget om obligatorisk køreskoleundervisning i brændstoføkonomisk køreteknik. Det vil ifølge svenske erfaringer reducere bilens CO2-udledning med 14 procent, oplyser han.
Embedsmændene bag virkemiddelkataloget taler om 20 procent brændstofbesparelse. Et klimavenligere kørselsmønster koster imidlertid 1189 kroner per sparet ton CO2. Det kan kun skyldes tab af benzin- og dieselafgift.
