EU giver los for tvivlsom plantebenzin
Danmark er i mindretal med forslag om avanceret affaldsenergi, som ikke konkurrerer med levnedsmidler om landbrugsjord.
- Dybest set handler det om at sikre, at biobrændstoffer i benzintanken er bæredygtige, men forhandlingerne går i den forkerte retning, siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).
Han fik tirsdag hele Folketingets europaudvalgs opbakning til at stemme blankt eller nej, hvis betingelserne for at anvende afgrøder direkte i transportsektoren bliver bedre end EU-kommissionens forslag om ændringer i brændstofkvalitets- og VE-direktiverne.
Regeringen så helst et loft på nul for iblanding af de såkaldte førstegenerations biobrændstoffer (1G), men i den politiske realismes navn accepteres et loft på fire procent. EU-kommissionen foreslår fem procent. Det litauiske EU-formandskab lægger op til syv procent i et kompromisforslag, mens EU-parlamentet foreløbig er endt på seks procent i en mudret afstemning i onsdags ved førstebehandlingen.
Bioaffald hægtes af
EU-landene er bundet af en beslutning om, at 10 procent af det samlede forbrug af benzin og diesel i transportsektoren skal være biobrændstoffer eller anden vedvarende energi i 2020.
Et loft på seks procent er ensbetydende med, at 60 procent af den samlede VE-energi i transportsektoren kan være afgrøder.
Det lyder af små tal, men det drejer sig om enorme mængder landbrugsjord ikke mindst i Brasilien.
Det forrykker også balancen mellem 1G og 2G biobrændstoffer. 2G er biologisk affald såsom strå og kødaffald, og her venter et stort dansk industrieventyr. Overflod af 1G, som ikke er særlig CO2-venligere end fossil benzin og olie, vil imidlertid hæmme den industrielle satsning på 2G-produkter.
FDM med i appel til EU
Derfor er FDM’s adm. direktør Thomas Møller Thomsen, Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen, Energi- og Olieforums direktør Peter Stigsgaard samt Landbrug & Fødevarers adm. direktør Søren Gade blandt de 11 organisations- og virksomhedsledere på området, der opfordrer EU-parlamentarikerne til at følge 2G-sporet til gavn for den avancerede bioøkonomi.
Der er bred enighed fra Greenpeace til Axelborg om, at fremtiden for biobrændstoffer skal være 2G, som så at sige har været gennem stalden og ikke høstes direkte på marken.
- Der er simpelt hen ikke jord nok i verden til, at den også skal bruges til at lave brændstof til vores biler, siger konsulent Jan Søndergaard, Greenpeace.
- Foder- og fødevarer skal ikke hældes direkte i tanken, istemmer miljøordfører Henrik Høegh (V), som er tidligere viceformand i Landbrugsrådet (nu "Landbrug & Fødevarer) og tidligere fødevareminister.
- Vi vil aldrig kunne konkurrere på bioetanolprisen med sydamerikanske producenter på rørsukker. Det vil blot flytte aktiviteter og vækst på dette område til sydamerikanske lande, siger Henrik Høegh.
Elbiler tæller femdobbelt
Med Martin Lidegaards øjne er det eneste lyspunkt elbiler, hvor der er bred opbakning til at fordoble forholdet mellem forbrændingsmotor og grøn strø.
EU-landene er nemlig bundet af en beslutning om, at 10 procent af det samlede forbrug af benzin og diesel skal være biobrændstoffer eller anden vedvarende energi i 2020. Et loft på seks procent er ensbetydende med, at 60 procent af den samlede VE-energi i transportsektoren kan være afgrøder.
En forøgelse af den nuværende faktor på 2,5 til 5 betyder, at det bliver mere attraktivt at satse på elbiler frem for iblanding af biobrændstoffer.
I februar var der udsigt til en forøgelse til en firdobling og ikke en femdobling ved vurderingen af elbilers større energieffektivitet.
Tæt på fem procent
Biobrændstoffer udgjorde 4,7 procent af transportsektorens brændstofforbrug i EU i 2012.
EU’s samlede forbrug af biobrændstoffer steg sidste år med 0,4 millioner ton til 14,4 millioner ton, oplyser "Eurobserver" i sit seneste biobrændstofbarometer.
Der er altså plads til mere 1G, hvis loftet bliver seks procent.
