23948sdkhjf

Griber og holder om det hele

Svejse- og holdetænger kræver normalt to hænder og justering hver gang emnet har en ny tykkelse, men det har den nye serie patenterede tænger fra BaTo lavet helt om på.
Mange opfindelser udspringer enten af en vis form for dovenskab eller et ønske om at forbedre noget eksisterende. Om det er det ene eller andet der har været udslagsgivende, hvad angår de etgrebs svejse- og holdetænger, som BaTo fører i sit program, skal jeg ikke være dommer over. Men uanset om det er det ene eller andet, så har tængerne indledt en ny fase inden for svejse- holdetænger, for har man først haft dem i hånden og prøvet dem, vil de konventionelle svejse- og holdetænger automatisk virke meget antikverede.

Samme indstilling

Den helt store fidus ved disse tænger, som har fået navnet Lock Jaw, er, at der egentlig er tre nye ting i dem. De to af de tre nyheder er rent fysiske, og den tredje ting er en direkte aflægger af de to første nyheder. Normalt skal en svejse- og holdetang justeres for hver gang, den skal bruges. Dels skal skruen i enden skrues tilpas langt ud eller ind for at passe over emnet. Når den justering er foretaget, skal man derefter finjustere skruen for at få den rette klemning på tangens kæber. Først når det er på plads, kan tangen anvendes, og den operation kræver vel at mærke brug af begge hænder. Én til at holde tangen, og den anden hånd til at skrue med.

Alt det er der gjort op med i Lock Jaw-tangen. Inden tangen sættes på emnet, behøver man ikke at justere på en skrue for at tilpasse den til tykkelsen. Det sørger tangen selv for takket været et patenteret system, og dermed kan den gribe om emner nede fra almindelig pladetykkelse til eksempelvis en 10 møtrik uden forudgående justering. Er der for eksempel tale om en 11" tang kan den gabe over alt fra 0-90 millimeter.

Klemmer ens

En anden og lige så vigtig egenskab ved Lock Jaw svejse- og holdetangen er, at den klemmer fuldstændig ens uanset hvilken tykkelse emne, den gaber over. Hemmeligheden er her en lille lettilgængelig skrue under tangens hoved. Skrues den enten indad eller udad, vil man her kunne justere, hvor hårdt tangen skal klemme omkring emnet. Og det er vel at mærke sådan indrettet, at man kun behøver at justere på skruen én gang, for at finde den klemning som passer, og desuden vil den klemme ens omkring emnet uanset dets tykkelse.

Tredje nyhed er ikke patenteret, men er en konsekvens af det, for i kraft af, at den ikke skal justeres hver gang, behøver man kun at bruge én hånd for at betjene tangen. Ønsker man at klemme mere eller måske lidt mindre, kan det gøres ved at justere på den lille skrue, og det kan stadig gøres med én hånd.

Motor-magasinets dom over tængerne var ikke svær. Tængerne er nemme at bruge, det er hurtigt, og man opnår altid den rigtige spænding over kæberne første gang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063