Første skridt mod højere skrotgrænse
Diskussionen om reparationsgrænsen er vendt fra stramning til lempelse. S-ordfører lover at kigge på konsekvenserne af 65 procent-grænsen.
Socialdemokratiets skatteordfører, Thomas Jensen, bebuder en revurdering i regeringen. Det er faktisk et løfte, som blev afgivet i december 2011, da loven om lavere reparationsgrænsen blev vedtaget af et snævert VOK-flertal med hjælp af Kristendemokraterne.
Enhedslisten og Liberal Alliance stemte nej sammen med S, SF og R. De fem partier udgør et komfortabelt flertal i dag, men så automatisk virker politik ikke.
- Det er på sin plads at se efter, om ordningen er fornuftigt indrettet, når der kommer en sådan undersøgelse. Vi må se, hvad der er op og ned, og om noget skal ændres, men jeg giver ikke en garanti for at ændre noget, siger Thomas Jensen.
- Det var et element til finansiering af den borgerlige regerings finanslov for 2011. Vi har hele tiden sagt, at der ikke var en miljøgevinst ved forslaget, og vi var skeptiske over for betydningen for arbejdspladser i Danmark, fortsætter Thomas Jensen.
Klimabelastende jobeksport
Dengang advarede S, R og SF om, at det ville flytte arbejdspladser fra danske værksteder til fabrikker i bilproducerende lande, når reparationsgrænsen for færdselsskadede biler blev nedsat fra 75 til 65 procent. Det udløser ny registreringsafgift, hvis en bil repareres for mere end 65 procent af værdien før uheldet.
"Da der samtidig er en stor klimabelastning ved at producere en bil, kan en hurtigere udskiftning af bilparken ikke påregnes af have positive miljøeffekter," erklærede de tre partier i skatteudvalgets betænkning over lovforslaget.
De tre partier tvivlede tillige på regeringens beregning af merindtægten fra registreringsafgiften.
- Staten tjener netto 240.000 kroner for hver arbejdsløs, der går fra dagpenge til beskæftigelse, fremhæver Thomas Jensen.
Større jobtab end ventet
Håndværksrådet gør jobtabet op til 400 ansatte, hvilket altså har kostet 96 millioner kroner.
Daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) satte provenuet til 110 millioner kroner om året i såkaldt varig virkning, mens værkstedsbranchens jobtab blev skønnet til en halv procent af omsætningen, hvilket svarede til cirka 100 fuldtidsbeskæftigede.
Sammenholdt med Skatteministeriets vurdering dengang og Håndværksrådets konklusioner halvandet år senere forekommer det tvivlsomt, om tabet af værkstedsjob er blevet opvejet af arbejdspladser andre steder i samfundet.
I hvert fald mener Thomas Jensen, at bundlinjen hurtigt kan blive positiv, hvis man indregner afledte effekter ved at give mekanikere, pladesmede og lakerere lov at genopbygge flere biler.
