Hård tvist om lange revner
Trafikstyrelsens separate svar til Dansk Autoglas.
- Et af høringssvarets hovedformål var at belyse en sammenhæng mellem en forrudes revner og betydningen af fugt i forrudens laminat, idet det er vores opfattelse, at navnlig lange revner i et køretøjs forrude kan have betydning for den passive sikkerhed som en forrude yder – det gælder i forhold til et køretøjs torsionsstivhed, i forhold til afskydning af et køretøjs airbag samt i forhold til at modstå gennemtrængende genstande, oplyser konsulent Robert Lau, Dansk Autoglas.
- Vi skal med det samme erkende, at de fremsendte bilag er indbyrdes uafhængige – der kan ikke umiddelbart drages konklusioner, der rækker på tværs af de emner, som behandles i de enkelte bilag – omvendt var bilagene dem, vi tidsmæssigt kunne formå at fremskaffe inden for den overordentligt korte høringsfrist – en tidsfrist der ikke levnede megen tid til research, tilføjer han.
Vedrørende revner i forruder afviser Trafikstyrelsen stort set samtlige bilag i det separate svar til Dansk Autoglas.
- Ser man på den del af bilagsmaterialet, der omhandler revner, står vi fast på, at der er en sammenhæng der er ugunstig for trafiksikkerheden – en opfattelse der kun er styrket af, at der i de endelige regler ingen grænser er for, hvor lange og hvor mange revner der må være i en forrude - blot disse ikke befinder sig i de fastlagte bedømmelsesfelter - område A. B og C, siger Robert Lau og fortsætter:
- Med andre ord kan en forrude være revnet i kanten fra nederste venstre hjørne og gå hele vejen vandret tværs over forruden til modsatte højre hjørne til glaskanten og fortsat passere syn - blot revnen holder sig under det tværgående bedømmelsesfelt. En sådan rude består som princip af tre stykker glas – et helt stykke i den indvendige glasflade samt to stykker i den udvendige glasflade. De tre stykker glas er sammenholdt af et laminat bestående af PVB-folie – et materiale der er fugtfølsomt, og som kan optage en anseelig mængde fugt samt naturligvis limen langs rudens kant.
Trafikstyrelsen henviser til, at en sådan rudes styrke forefindes i laminatet, og at ruden skal opfylde de gældende krav i ECE-43 eller direktiv 92/22/EØF.
Vores anskuelse har en pragmatisk synsvinkel i forhold til den enkelte forrude, og det er det vi har forsøgt at underbygge i de fremsendte bilag.
- En forrude med en revne, og navnlig en lang revne, giver mulighed for, at fugt kan trænge ind i laminatet. PVB-folie optager nemt fugt, og det fører til, at lamineringen svigter. Man må forestille sig, at en forrude med en lang revne uden for bedømmelsesfeltet kan blive siddende i årevis hvorfor der gennem en lang periode kan optages fugt i laminatet. Det siger nærmest sig selv, at konstruktionen svigter langs med revnen, der i dette tilfælde går på tværs fra kant til kant. Vores påstand er, at en sådan forrude ikke yder tilstrækkelig passiv sikkerhed i forbindelse med kollision og en eventuel rulning af køretøjet, fordi køretøjets stivhed er mindsket betydeligt, at der ved udløsning af airbag ikke er tilstrækkelig styrke i forruden til at airbaggen yder beskyttelse efter hensigten samt at modstandsevnen mod gennemtrængende genstande er betydeligt svækket – ganske enkelt fordi den nævnte rude allerede er knækket og kun har et "helt lag" tilbage, og fordi laminatet, der skal oppebære styrken, er svækket langs revnen på grund af fugtoptagelse, påpeger Robert Lau.
Mælkehvid misfarvning
Trafikstyrelsen hævder, at fugt viser sig i laminatet som en mælkehvid misfarvning. Det er korrekt, men i vores bilag fra verdens førende producent af PVB-folie er angivet, at foliens styrke falder brat ved selv små mængder fugt i laminatet – dette sammenholder vi med en udtalelse om, at fugt i PVB-folie først ses som misfarvning efter optagelse af flere procent fugt, og at folien allerede inden misfarvningen er svækket betydeligt. Producenten frasiger sig i øvrigt ansvaret for produktet, hvis det udsættes for fugtoptagelse.
Ydermere står der intet om misfarvning af laminatet i de nye regler for syn i forbindelse med forruder, når man ser bort fra bedømmelsesfeltets område A.
- Dermed kan en forrude med både lange revner og misfarvet laminat godt godkendes ved bilsyn, så længe de er uden for bedømmelsesfeltet – begge dele er tydelige indikatorer på graverende fejl, siger Robert Lau og oplyser, at foreningen arbejder videre med problemstillingen sammen med høringssvarets øvrige aktører.
Haze er med
- Samtidigt er det ikke alt, der har været forgæves – en anden del af høringssvaret, der omhandler fænomenet haze – slidte forruder – er medtaget i bedømmelseskriterierne og Trafikstyrelsen anfører, at der for haze og anden slitage på forruden allerede er praksis for, at ruder med "tydelige tegn" skal udskiftes. Det skal naturligvis tydeliggøres og understreges over for de udførende synsvirksomheder, således at muligheden for lokale fortolkninger elimineres, udtaler Robert Lau.
Dansk Autoglas så gerne en eksemplificering eller et katalog, der kan være med til en sådan tydeliggørelse.
