23948sdkhjf

Notox begæret konkurs

Ledelsen og bestyrelsen for Notox Ceramic Filters A/S i Åkirkeby har modtaget underretning om, at selskabet begæres konkurs, skriver netavisen www.bornholm.nu.

Dette sker samtidig med, at bestyrelsen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde selv har besluttet, at ville indgive begæring om konkurs af selskabet til skifteretten i Rønne, oplyser direktør Henrik Sven Sørensen og bestyrelsesformand Lars Frederiksen.

Salget har ikke været godt nok, og 12 måneders søgning efter nye investorer og andre muligheder for at tilvejebringe likviditet har heller ikke resulteret i en løsning for selskabet.

Ledelsen og bestyrelsen beklager, at Bornholm derved mister en industrivirksomhed og arbejdsplads.

Scandinavian Brake Systems A/S meddelte i starten af marts 2010 til Fondsbørsen, at Notox havde solgt sine aktiviteter med produkter til et konsortium af investorer, der oprindeligt etablerede den eksisterende fabrik i Åkirkeby.

Deltagere i konsortiet er endvidere tre bornholmske investorer. Handelen blev indgået med tilbagevirkende kraft fra 1. februar 2010, og betød, at konsortiet via et nyt selskab lejede sig ind i Notox-faciliteterne i Åkirkeby i en syv års periode med en købsoption inden for fem år, skriver bornholm.nu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11