23948sdkhjf

Energitilskud på den nemme måde

Der kan spares på mere end én måde, hvis fyringen af malerkabinen bliver mere energirigtig.
Bliver den gamle energislugende malerkabine forsynet med nye og energirigtige gasbrændere med direkte opvarmning i stedet for det indirekte oliefyr, som først skal varme hele kedlen op, er der mange penge at spare på den daglige drift. Men det koster penge at spare penge, for en ny kabine eller en ombygning af den eksisterende er selvfølgelig forbundet med visse udgifter.

Men da man har lovgivet om at spare på energiforbruget og dermed også udledningen af CO2, har man fra statens side tilladt, at energiselskaberne opkræver en ekstra afgift. Disse penge går i en speciel pulje, som bliver givet ud igen, når der bliver lavet besparelser. Når det drejer sig om energiforbedring af malerkabiner, kan tilskuddet typisk ligge på 50-100.000 kroner per kabine.

Besparelser uden bøvl

Én af dem, som har fingeren på besparingspulsen, er salgsingeniør Martin Hansen fra Primagaz, som er med til at formidle nogle af de i alt 800 millioner, der i øjeblikket står i puljen. Da malerkabiner traditionelt er dyre at fyre op, er det et af stederne, hvor tilskuddene er store. Selv siger Martin Hansen, at jo ældre og mere energislugende et anlæg er, jo mere er der i tilskud.

- Det typiske tilskud ligger på et sted mellem 50 og 100.000 kroner, og størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra det nuværende energiforbrug contra forbruget efter optimeringen. Men inden det kommer så langt, skal vi først indover. I praksis er det mig, der tager mig af al papirarbejdet, og det eneste jeg skal have, før jeg kan gå i gang, er en underskrift på et såkaldt energispareprojekt. Når den er i hus, laver jeg en ansøgning til energiselskabet, som er vores samarbejdspartner i forbindelse med energispareprojektet, og samtidig bliver vores samarbejdspartner, Nordenskov Industrimontage, også sat på opgaven med at finde ud af, hvordan en energioptimering af kabinen bedst betaler sig. Når ombygningen er overstået, sørger jeg også for at få de relevante godkendelsesmyndigheder ud, og dermed er det hele overstået, forklarer Martin Hansen.

To muligheder

Ikke mindst energiforbruget og standen på det eksisterende anlæg er afgørende for at få det bedste resultat. Selve malerkabinen kan være så gammel, at den trænger til udskiftning. En anden mulighed er at energioptimere den eksisterende malerkabine og derved sænke energiforbruget. Da mange ældre kabiner er fyret med olie, og samtidig er uden nævneværdig styring af processerne, er det her, der er flest penge at hente i energitilskud.

Men Martin Hansen understreger, at det ikke kun handler om at få bygget om, og derved få energitilskuddet, for der vil også være penge at spare via den daglige brug af kabinen. Regnestykket handler om, at der udover varmebesparelsen på op til 25 procent, også kan lakeres flere biler, fordi opvarmningstiden er langt kortere end i et gammelt anlæg. Typisk vil det give tid til omkring én lakeringsproces mere om dagen, hvilket måske svarer til 3000 kroner dagligt, som på årsbasis ender på en meromsætning på 600.000 kroner. Men Martin Hansen kommer også ind på, at der kan gives tilskud til optimering af selve værkstedet. Det er måske ikke særlig energirigtigt, og er det fyret med et gammelt oliefyr, kunne det være en mulighed at få det isoleret og få det opvarmet med gas i stedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078