23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hver anden har haft sex i bilen

Tilduggede ruder og gyngende karrosserier er ikke et særsyn i England, hvor Storbritanniens førende online eftermarkedsfirma Autoquake.com forleden afslørede i en rapport, at 54 procent af de engelske bilister har haft sex i bilen. Især de dyrere biler figurerer i undersøgelsen – hvad man så end kan lægge i det.

22 procent af de adspurgte var en smule bange for at blive opdaget. 28 procent af mændene svarede, at det var en fantastisk oplevelse. Kun 18 procent af kvinderne mente det samme, mens 31 procent angav, at de finder det forkert at udleve drifterne i et køretøj.

13 procent af de unge i alderen 18-24 år svarede, at de virkelig nød det, 39 procent over 55 år udtalte, at sex i bilen var fantastisk.

Autoquake.com stillede også spørgsmålet, i hvilken bil det foregik. På førstepladsen kom Mercedes E-klasse stationcar, derefter VW Type 1. Enkelte svarede, at manglende plads gjorde forehavendet mere spændende. Der var således plads til sex i også Ferrari, hvor de adspurgte ikke havde problemer med gearstangen, samt i en Mini, der kom ind på fjerdepladsen - som i de gode gamle dage, svarede flere. Men også bilmodeller som Volvo V70 blev fremhævet for sin gode plads, ligesom VW Golf GTI, Alfa Romeo Spider, flere Rolls-Royce Ghost samt Aston Martin Vanquish var med i rapporten.

På 10. pladsen kom Land Rover Discovery, der jo kan køre ud der, hvor de fleste kan være uforstyrret uanset vind og vejr. Læs mere på

www.autoquake.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|