23948sdkhjf

Renault starter året med ny Twingo

De populære Scenic’er opgraderes ligesom også Laguna Coupe med mere udstyr og mere nøjsomme motorer.
Renault starter 2012 med en ny Twingo, der har premiere hos de danske forhandlere allerede i weekenden den 7.-8. januar. Der er tale om et facelift med en interessant ny dieselmotor, der loves 32 kilometer per liter i gennemsnit i en bil med pænt udstyr.

Mange konkurrenter har trecylindrede motorer i segmentet for de mindste biler, men Renault holder fast ved de fire cylindre i den mindste benzinmotor på 1,2 liter, der yder 75 hk. Den tilbydes til en kampagnepris på 89.900 kroner, uden ESC, hvilket er en prisreduktion på 1900 kroner i forhold til at få de vigtige sikkerhedssystem med i købet.

Siden introduktionen af den seneste generation Twingo er der solgt 650.000 enheder i 48 lande. Udviklingen kan ses på salget i Danmark. I 2009 blev der solgt beskedne 98 enheder, året efter 158 enheder, og i 2011 mere end 1000.

Twingo historien er i øvrigt interessant, idet modellen var tænkt til de unge og smarte bilkøbere, da Renault lancerede den første model i starten af 90’erne, men de var de ældre, som faldt for modellen.

Faceliftet Scenic

Renault Scenic-serien er den mest solgte MPV’er i segmentet i Europa og i Danmark. Scenic og Grand Scenic introduceres også meget snart i faceliftede udgaver med en ny 1,5 liters dieselmotor, der loves et gennemsnit på mere end 24 kilometer literen. Det er 12 procent nedsat forbrug i kraft af også Stop & Go.

I løbet af foråret kommer en ny 1,2 TCe benzinmotor, der yder 115 hk, som afløser den tidligere 1,6 liter motor. Den nye motor har reduceret forbruget med 20 procent. Den loves 16 kilometer per liter mod tidligere 13,5.

Det bliver muligt at tilkøbe ekstra udstyr såsom advarsel mod utilsigtet vognbaneskift og automatisk op- og nedblænding af lyset ved mørkekørsel.

Opløftet Laguna Coupé

Som rosinen i pølseenden fra Renault kommer i foråret den faceliftede Laguna Coupé, som nok er en af de mest elegante biler på fire hjul. Den første version kom frem for tre år siden, men nu har Renault strammet designskruen yderligere og leverer masser af udstyr. Den kommer med 2,0 liters dieselmotor, der har forbedret brændstofforbruget med 13 procent og når et CO2 udslip på kun 118 g/m, samt nu i en elegant hvis perlemor-lakering. Ønsker man endnu mere diesel power kan det ske via en V6 på 3,5 liter med 240 hk. To benzinmotorer yder henholdsvis 170 og V6 med 240 hk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063