23948sdkhjf

LAKexperten Greve er godt kørende

Hos LAKexperten Greve – Køge Bugt Autolakering har de to chauffører netop fået nyt arbejdsredskab: En Volvo FL 4X2 med plads til tre biler. Med traileren spændt efter har de dermed mulighed for at køre med optil fire biler på samme tid.
- Før havde vi en Mercedes Sprinter og en MAN, hver med plads til én bil på ladet og én bil på traileren, så der er virkeligt tale om en forbedring, fortæller Rikke Hampen, som sammen med sin mand Johnny Hampen er indehavere af LAKexperten Greve.

Mercedes Sprinteren er sendt på pension, mens MAN’en forsat er i drift. Det samme er de to trailere.

På trods af den øgede kapacitet kommer ingen af bilerne til at holde stille. Rikke Hampen fortæller:

- Vi har travlt og begge vores chauffører har nok at se til. Det bliver helt klart en fordel at vi nu kan køre med op til fire bilen på samme tur.

Selv om transporteren først er taget i brug 1. juli er både chaufførerne og folkene på værkstedet allerede glade for de mange nye mulighederne, den giver.

Fleksibilitet og kvalitet

Det er muligheder, der blandt andet gør det muligt at tilbyde yderligere fleksibilitet – et serviceparameter LAKexperten Greve vægter højt i forholdet til deres kunder, oplyser en pressemeddelelse.

- Den øgede kapacitet giver os bedre mulighed for at servicere vores kunder endnu bedre. Fleksibiliteten er vigtig for alle parter i en hektisk hverdag, hvor kundernes kunder står og tripper for at få deres bil igen, forklarer Rikke Hampen og forsætter:

- Hos os er kvalitet mere end farve og selve lakeringen – for eksempel fleksibilitet når der kommer en hastesag ind, som egentligt skulle have været klaret i går. Vi går langt for at hjælpe vores kunder og lette flowet på deres og vores eget værksted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079