23948sdkhjf

Slut med Færdselsstyrelsen

Transportministeriets organisation forenkles for at understøtte aftalerne om en grøn transportpolitik. Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen lægges sammen til én styrelse.
For at understøtte målene i aftalerne om en grøn transportpolitik har transportminister Hans Christian Schmidt besluttet at sammenlægge Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen til én styrelse, kaldet Trafikstyrelsen, og at samle ansvaret for anlægsprojekterne på jernbaneområdet i Banedanmark.

Sammenlægningen af Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen til én styrelse giver gode muligheder for at styrke samspillet mellem transportformerne og dele viden på tværs af transportsektoren. Således vil den nye styrelse stå for udviklingen af rammevilkårene for gods, uanset om dette sker på vej eller bane, ligesom arbejdet med sikkerhed og markedsregulering på både vej og bane samles i én styrelse, oplyser en pressemeddelelse.

Sammenlægningen af Færdselsstyrelsen og Trafikstyrelsen sker med virkning per 15. april 2010. Den nuværende direktør for Trafikstyrelsen, Carsten Falk Hansen, bliver direktør for den nye styrelse. Samtidig nedlægges stillingen som direktør for Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsens nuværende er direktør Henning Christiansen, og han har været direktør for Vejdirektoratet fra 1997 til 2008. Herpå blev han direktør for Færdselsstyrelsen, hvor han blandt andet har stået i spidsen for etableringen af Center for grøn transport.

Overflytning af opgaver til Banedanmark

Udarbejdelsen af beslutningsoplæg om nye jernbaneanlægsprojekter overføres fra Trafikstyrelsen til Banedanmark. Hermed samles ansvaret for anlægsprojekter på jernbaneområdet i Banedanmark for at skabe et større fagligt miljø omkring planlægning, projektering og udførelse af anlægsprojekterne. Samtidig vil Banedanmark få et klart ansvar for økonomistyringen gennem alle projektets faser. Beslutningen understøtter, at Banedanmark fremover skal varetage en mere koordinerende rolle i jernbanesektoren.

Overflytningen af ansvaret for udarbejdelsen af oplæg til jernbaneanlægsprojekter fra Trafikstyrelsen til Banedanmark sker med virkning fra 1. maj 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094