23948sdkhjf

Rygter om Alfa-salg til VW

Gennem næsten hele 2010 har rygterne svirret omkring Alfa Romeos fremtid. Det legendariske bilmærke fra Italien, med de mange stolte racingtraditioner gennem 100 år, har haft røde tal gennem mere end 10 år. Tysk og amerikansk presse har citeret VW’s bestyrelsesformand Dr. Ferdinand Piëch for, at han meget gerne vil overtage Alfa Romeo. Han mener, at mærket passer godt ind i VW Gruppen, men Fiat-Alfa-Chrysler chefen Sergio Marchionne har afvist alle rygter med, at det går godt med de to nye modeller Mito og Giulietta.

Forleden kom der igen gang i rygterne, da det kom frem, at Alfa Romeo standen i Geneve i begyndelsen af marts er droslet ned fra sidste års 979 kvadratmeter til nu 639. Sergio Marchionne besvarer denne oplysning med, at der ikke er meget Alfa nyt i 2011. Standene med de andre Fiat mærker såsom Ferrari, Maserati, Lancia-Chrysler, Jeep og selvfølgelig Fiat er meget større.

Kort før jul 2010 tilbød Alfa i Tyskland 4000 euro i rabat ved køb af en ny Alfa Giulietta. Det svarer til cirka 27.760 kroner for den brugte bil.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094