23948sdkhjf

Volvo fordoblede salget i 2010 i Danmark

Volvo Personvogne Danmark har fordoblet salget af nye biler i 2010 til cirka 2500 enheder. En del af de mange biler er de større modeller, som der tjenes flere penge på end på små biler, oplyste administrerende direktør Henrik Hangaard på et møde forleden i København.

Hangaard tilføjede, at kunderne har taget flot i mod de nye DRIVe versioner med den sparsomme dieselmotor teknologi, der blev solgt i cirka 1100 enheder. Efter 2009, hvor det gik dårligt økonomisk med underskud, kommer Volvo ud af 2010 med et overskud på godt 1,4 milliarder kroner, mener Henrik Hangaard.

Men 2010 har også været et anderledes år med det nye kinesiske ejerskab, som man nu skal til at vænne sig til. Der er oprettet en styregruppe, som afholder månedlige møder, men det er ikke gået helt så gnidningsløst, som skrevet i Financial Times forleden. Kineserne ønsker en hurtigere ekspansion af det svenske kvalitetsmærke med nye fabrikker i Kina, mens svenskerne ønsker at skynde sig langsomt for at skabe en solid forretningsplan. Det kommenterede Henrik Hangaard dog ikke. Derimod tror han, at når tiden om nogle år rinder ud for de mindre Volvo modeller S40 og V50 vil produktionsapparatet blive overflyttet til Kina.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114