23948sdkhjf

MekoPartner højt mod nord

Mekonomen får kædeværksted på Færøerne.
Efter Mekonomens etablering på Færøerne har der været en stor interesse fra flere af de færøske værksteders side om at blive tilknyttet et af Mekonomens kædekoncepter.

I november aflagde kædekonsulent Niels Johnsen fra Mekonomen et besøg på øen, hvilket i første omgang resulterede i etableringen af et MekoPartner værksted samt kontakt til en del varme emner.

Færøernes første MekoPartner er firmaet Pistop, der lige er flyttet i nyrenoverede lokaler i Thorshavn.

Firmaets indehaver, Olaf Mortensen, var i sommeren 2009 i Danmark for at undersøge, hvilken værkstedskæde der ville være interessant for ham at indgå et samarbejde med.

Sammen med to kolleger startede Olaf Mortensen i 2005 firmaet Akfarsølan Sp/f. I 2007 overtog Olaf hele firmaet og skiftede i 2008 navn til Pitstop.

Firmaets primære arbejdsområder er salg af dæk, mindre reparationer og bilsalg. Samtidig har Pitstop en fast aftale med flere firmaer om service og reparation af firmabiler.

Med indtrædelse i MekoPartner kæden samt flytningen til nye lokaler er planen en kraftig vækst i forhold til service og reparationer, oplyser en pressemeddelelse.

Olaf Mortensen planlægger derfor i øjeblikket en udvidelse af kapaciteten på værkstedet med yderligere to lifte samt ansættelse af yderligere to personer på værkstedet, så der i løbet af foråret gerne skulle være fire mekanikere på værkstedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093