23948sdkhjf

Polen lover kold vinter

Batterier og alle andre går en kold tid i møde, men visse anskaffelser kan hindre de værste skader.
I følge den polske klimatolog Mikhail Kovalevski bliver den kommende vinter den koldeste i 1.000 år.

Prognosen skal måske tages med et gran salt, men én ting er i hvert fald sikker, der vil komme morgener, hvor det kan være svært at starte bilen i kulden.

Det er et fåtal af bilister, der skifter batteri før det er absolut nødvendigt, men når termostaten ryger under nulpunktet drager mange gamle batterier deres sidste suk.

For at undgå det problem kan bilisten selvfølgelig investere i et nyt og frisk batteri med en masse livslyst. Det er den enkleste model og den arbejdsdag, der går tabt den dag, bilen ikke vil starte og årsagen alene er et batteri, der har opgivet ånden, betaler hurtigt batteriet.

Kærlighed

Men bilisten kan også give sit gamle batteri lidt ekstra kærlighed og på den måde få det til at holde længere.

- Det betaler sig at afsætte lidt tid til vedligeholdelse og pasning, så batteriet ikke giver op før tid, siger Christer Svensson, Senior Product Manager hos Exide Nordic, som producerer både Exide- og Tudor-batterierne.

Et batteri ældes hurtigere, hvis det ikke er ordentligt opladet. Et afladet batteri kan i værste fald fryse i stykker, hvis det står ude i kulden - fem til ti minusgrader kan være nok.

- Batteriets ladningstilstand kan kontrolleres med et voltmeter. Det kan et værksted jo også tilbyde at gøre.

Det betaler sig, at være bevidst om at batterier ikke oplader lige så effektivt i kulden, og tilmed så er der risiko for at batteriet successivt taber kapacitet i løbet af vinteren.

Syretesten

- Specielt korte distancer, og at bilen startes kold fra gaden og ikke fra en opvarmet garage tærer på batteriets kræfter, siger Christer Svensson.

- Hvis man ikke regelmæssigt kører længere distancer, er det derfor en god idé med jævne mellemrum at lade batteriet med en oplader, der er tilpasset det aktuelle batteri.

- Bilisten kan selv kontrollere ladningstilstanden med en såkaldt syretester. Viser det sig, at syreværdien er væsentligt lavere i én af batteriets celler i forhold til de andre, så er det sikkert på tide at skifte batteriet ud.

- Skal en bil stå stille i længere tid er det en god idé, at koble batteriet fra alle el-systemer, så det ikke aflades af eksempelvis ure og alarmer, anbefaler Christer Svensson.

- Men er batteriet ældre, er metode et at foretrække.

spanger
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079