23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilankenævnet fortsætter trods brud

Formand for ankenævn forventer, at de store organisationer vil tage de mindre foreningers udmeldelse til efterretning og fortsætte ankenævnet.
- Det er rigtigt, at vi har fået en udmeldelse fra de fire nævnte organisationer. Forretningsudvalget drøfter spørgsmålet på næste møde på tirsdag den 2. februar, men det er mit klare indtryk, at alle øvrige organisationer vil tage det til efterretning og fortsætte ankenævnet, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør i FDM samt formand for forretningsudvalget i Ankenævn for Biler.

- Især i bilbranchen er der behov for et effektivt ankenævn for både reparation og køb af alle biler, og de organisationer, som nu ikke længere ønsker at være med i ankenævnet, repræsenterer blot nogle få procent af klagerne, så det anfægter på ingen måde ankenævnets fremtidige virke, mener Thomas Møller Thomsen.

Mindre belastende

- Ankenævnet er nu i god gænge, der træffes afgørelser, og det er besluttet at tilføre de nødvendige ressourcer for effektivt at kunne behandle klagesagerne, tilføjer han.

- Det har ikke noget formål at drøfte uenigheden om finansiering offentligt, men den beslutning, der er truffet i ankenævnets forretningsudvalg er mindre økonomisk belastende for de fire små organisationer end det, de selv ønsker, udtaler Thomas Møller Thomsen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094