23948sdkhjf

Mentor for ungt dansk talent

Vinderen af DTC fire gange, Casper Elgaard, tager det 15-årige talent Kean Kristensen under sine vinger.
Casper Elgaard, der har vundet DTC-serien fire gange, har fået en ny opgave. Han skal i den kommende sæson fungere som mentor for den 15-årige Kean Kristensen fra Herlev, som efter en flot debutsæson i den hjemlige Formel Ford serie til næste år, skal prøve kræfter i den tyske ADAC Master-serie.

- Jeg skal arbejde på at guide Kean gennem sin karriere og hjælpe ham på bedst mulig måde med den erfaring, jeg har fra motorsporten, udtaler Casper Elgaard. Han lærte Kean Kristensen at kende gennem det samarbejde, som hans DTC team, Alternative Engineering, i den forgange sæson havde med Fukamuni Racing, hvor Kean Kristensen kørte i Formel Ford.

- Jeg fulgte Kean fra sidelinien. Han gjorde det godt i Danmarksmesterskabet, hvor han blev nummer to i den første sæson. Han er en ung kører med masser af talent og en kører, som lytter. Han tager de ting til sig, som han bliver præsenteret for, og det er vigtigt for en ung kører at kunne, siger Elgaard.

I den første uge af december blev det nye samarbejde prøvet af, da Kean Kristensen og Casper Elgaard testede for det nye Team Motorpark Academy på Ascari- og Guadix banerne. Teamet har flere års erfaring med at udviklet nye talenter indenfor formel-klasserne.

Har allerede lært meget

- Jeg forventer helt klart at kunne udvikle mig, når jeg har Casper med, så jeg både kan blive bedre til det tekniske og det mentale. Under vores test i Spanien har det været rart at have Casper med, for han har kunnet gå ind i dialogen mellem mig og min tekniker omkring ændringer af bilen, da vi skulle prøve nogle andre justeringer i regnvejr. Han har givet mig indtryk af, hvad der ville ske. Det har jeg allerede lært meget af, både den teoretiske og praktiske del, fortæller Kean Kristensen.

Den unge kører skal i 2011 deltage i otte løb i den tyske ADAC Master-serie, fordelt over fire lande. Han har ambitioner om at slutte i top fem, når sæsonen er overstået, men der er en masse tilvænning, blandt andet når der skal bremses.

- Når jeg bremsede i Formel Ford, skete det med blød fod. Her skal jeg hamre til pedalen, og derefter slække på den. Samtidig er der kommet vinger på raceren, så den fungerer helt anderledes i de hurtige sving, men jeg har ikke følt at skulle starte fra nul igen, siger Kean Kristensen.

En ønskekandidat

Det bliver spændende at følge han gennem de otte løb i 2011.

- Kean er helt klart en ønskekandidat for os, siger Timo Rumpfkeil, der leder Team Motorpark Academy. Han oplevede første gang Kean Kristensen på Oschersleben ved en test. Allerede der gjorde han opmærksom på sig selv.

Rumpfkeil tilføjer, at den unge dansker er en ønskekandidat for ethvert team, med potentiale til at vinde løb med en god fornemmelse for, hvordan racerbilen reagerer, og han giver et godt feedback til teamet om justeringer på bilen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094