23948sdkhjf

Menneskelighed som nøglen til succes

Motivation som drivkraft, påpeger manden bag Liqui Moly, Ernst Prost, som under krisen ikke har fyret folk – tværtimod han har ansat flere samt hævet lønnen.
Den sydtyske producent af motorolier, additiver og bilplejeprodukter, Liqui Moly, har klaret sig fint under krisen. Manden bag det familieejede selskab, Ernst Prost, er gået utraditionelle veje, hvilket han her fortæller om.

- Virksomheder stræber efter succes. Det sikrer deres eksistens. Om en virksomhed har succes, kan i reglen ses i rene tal. Overskud og afkast er blevet til måleinstrumenterne i denne forbindelse. Men hvad hviler succes egentlig på? Produkter af bedste kvalitet, god reklame, omkostningsbevidste indkøb, et serviceorienteret team – listen over faktorer har forskellig længde. Hvor vigtige netop medarbejderne er for en bedrift viser sig ikke, hvis det er højt solskin, kun i høj søgang: Så kan et skib kun klare skærene med et godt sammenspillet og slagkraftigt mandskab, mener Ernst Prost.

- Alle skal gå til sagen motiveret helt ud i hårspidserne. Det virker handlingslammende at arbejde efter reglerne eller ikke længere at kunne koncentrere sig om de egentlige opgaver af angst for arbejdspladsen, man bliver sløv, tingene skrider ikke længere fremad. Et skoleeksempel er virksomheders adfærd i den verdensomspændende finanskrise. På en virkningsfuld måde vises, hvor vigtig motivation er. Spørgsmålet er: Hvordan motiverer man bedst sine medarbejdere?

Fantasi i spil

- For at kunne besvare dette spørgsmål, må man vide, hvad motivation overhovedet er. Duden beskriver motivation som "De bevæggrunde, der er afgørende for et menneskes handlinger". De er så at sige viljens drivkraft. Man behøver ikke at være filosof for at erkende, at bevæggrundene til at gøre noget kan være af yderst forskellig karakter. I det daglige arbejde – og især i krisetider – er bevarelsen af arbejdspladsen måske den vigtigste bevæggrund. Endelig udgør jobbet jo levegrundlaget for at ernære sig selv og eventuelt sin familie. Anerkendelse i form af rang og fortjeneste er yderligere, men mindre eksistentielle grunde til motivation, påpeger Ernst Prost.

- Omvendt er mennesket netop i krisetider højt motiveret, når han ikke behøver bekymre sig om arbejdspladsen, men kan agere uden pres og give fantasien frit spil og bruge sin kreativitet til gavn for virksomheden. Netop derfor har jeg som indehaver og firmachef offentligt givet mine mederhvervsdrivende en beskæftigelsesgaranti, da det stod klart, at firmaet truede med at havne i den verdensomspændende finanskrises malstrøm. Jeg taler bevidst om mederhvervsdrivende, for firmaet består ikke af en indehaver eller bestyrelsesformand, som alene er ansvarlig for virksomhedens succes. Hver og en i virksomheden tager med sin indsats ansvar og bidrager med sin del til virksomhedens succes. Ansvar betyder udfordring og påskønnelse, siger han og tilføjer:

- "Vær erhvervsdrivende i virksomheden", siger jeg til mine folk. Så må jeg som chef blot være opmærksom på, hvem der har brug for hvad, og hvor jeg kan hjælpe – eller sagt med andre ord: Vær god ved folk, så er de gode ved dig. Det lyder enkelt, og det er det også. Det praktiseres desværre for sjældent, hvilket vi meget tit får at høre fra nye mederhvervsdrivende, især hvis de tidligere har arbejdet i store koncerner. Måske virker det svært, fordi det kræver tillid – tillid til mennesker og til deres evner. Virksomhedsejeren skal opstille spillereglerne, men han skal også give sine mederhvervsdrivende det nødvendige frie spillerum. Så går det hele næsten af sig selv. Også, eller måske netop, når der er krise. Pludselig er den ikke længere noget tema, fordi folk tager fat i den, klarer den, ikke snakker om den og ikke overgiver sig til krisejammeren og -prognoserne fra "eksperter" og politikere.

Vækst og ansættelser

- Og – som ved et mirakel går tallene også op. I det første kvartal af 2010 har Liqui Moly noteret en vækst i omsætningen på mere end 30 procent, ansat og arbejder med ekstra skift – uden nedsat arbejdstid, uden fyringer. Næsten ikke til at tro.

Lige så utroligt virker det for mange, at jeg har sat mig ud over de aktuelle lønoverenskomster inden for fagforeningerne i industrierne minedrift. kemi, energi. En engangsbetaling er klart for lidt for mig. Mine trofaste og flittige mederhvervsdrivende har fortjent bedre. Derfor får I også ud over engangsydelsen en lønforhøjelse på 2,5 procent. Jeg leder ikke mine virksomheder med lommeregneren, men med hjertet og hovedet. Også næsten ikke til at tro, fastslår Ernst Prost.

Perverteret ligning

- Og jeg har også svært ved at fatte, hvordan værdifulde og højst velbetalte ledere i vanskelige tider som oftest ikke kan komme på noget bedre end den evigt anvendte og i mine øjne perverterede ligning "Ned med antallet af arbejdspladser, op med afkastet". Og så undrer disse "eliter" sig over de høje tal for sygefravær og udskiftning af medarbejdere. Som en løsning på problemerne skal dyrt indkøbte motivationskunstnere, der prises som helsebringere, agere stemningsforhøjer som en mimende klovn. Netop hos børsnoterede virksomheder rækker tænkningen som oftest ikke længere end til slutningen af kvartalet, udtaler han og tilføjer:

- Hos os derimod tænker vi længere – og med succes. Tallene for sygefravær og medarbejderudskiftning er forsvindende små, vi kan trygt give afkald på motivationstrænere, fordi tallene hos os ikke står i centrum - det gør mennesket. Det er de mederhvervsdrivende, der giver et firma dets unikke profil og giver det en sjæl. Alle i virksomheden er som én stor familie, derfor taler jeg også gerne om Liqui Moly-family worldwide. Alle hjælper hinanden. Selvfølgelig forekommer der også gnidninger og meningsforskelle. Men respekt for hinanden og værdier som flid, tolerance, hengivenhed og ydmyghed står i centrum. Som virksomhedsejer må jeg gå foran og være et godt eksempel og efterleve disse værdier, som ikke trækkes ned over hovedet på nogen ovenfra, men er defineret af de mederhvervsdrivende selv som hovedhjørnestenen i vores værdifundament.

- Netop dette fællesskab er en vigtig årsag til, at vi som en middelklassevirksomhed – lidt som den galliske landsby i smøremiddelbranchen – kan hamle op med multinationale oliekoncerner som Shell, Exxon mobil eller BP, bemærker han.

- For mennesker hos os åbner sig langt mere end blot i rent fagligt perspektiv. De finder hos Liqui Moly også et arbejdsmæssigt hjemsted, fordi de gerne tager på arbejde, opdager det fornuftige i det, de foretager sig, og kan gå til værks uden frygt. Denne forskel mærker kunderne. Det bedste bevis: Vi blev i 2009 kåret som Årets leverandør af hele tre storkunder. Alle betoner, at venlighed, serviceorientering og pålidelighed gjorde udslaget for at vinde titlen. Intet af alt dette er indarbejdet via seminarer – det kommer indefra, fra hjertet og af overbevisning. Kun en sund, menneskevenlig virksomhedskultur kan skabe det, mener Ernst Prost.

Stolthed

- Og endnu en motivationsfaktor: At være stolt af sin virksomhed. For mange er dette begreb problematisk. Det handler en stolthed i betydningen "glæde sig over noget". Og vores mederhvervsdrivende er stolte af at være en del af familien. For vi uddanner, overtager vores lærlinge, producerer i Tyskland og betaler skat, fordi vi føler os stærkt forpligtede over for den sociale, almennyttige markedsøkonomi og derfor skaber en håndfast samfundsmæssig nytte via vores markedsøkonomisk-virksomhedsmæssige aktiviteter. Og dermed skabes, ud fra forretningsmæssig egennytte og på sin vis som et affaldsprodukt, den gode gerning, en uundværlig andel af den sociale velstand, fastslår han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078