23948sdkhjf

Uggerhøj-mekaniker vandt DM

Danmarks bedste automekaniker de næste tre år hedder Martin Kaas Jensen. Han vandt lørdag DM for Mekanikere, som blev afviklet under Auto Teknik 2010 fagmessen i Odense.

Martin Kaas Jensen er mekaniker hos Opel- og Kia-mærkeforhandleren Uggerhøj i Silkeborg. Han vandt finalen i en duel mod René Agerskov, indehaver af AutoPartner-værkstedet Agerskov Auto i Skamby på Fyn.

Der var tæt løb foran en hob af tilskuere i Arena-hallen, da de to finalister først skulle finde og udbedre en fejl, der fik hornet til at fungere. Med et "dyt" signalerede Martin Kaas Jensen til sin modstander, at han var foran. Det tog ham derefter ikke mange minutter i et intenst kapløb at lokalisere og reparere den fejl der gjorde, at han som den første kunne starte Fiat-motoren – og dermed vinde vandrepokal og titel som Danmarks bedste mekaniker.

På tredjepladsen kom René Laursen, Belladd i Hvidovre, der i lørdagens semi-finale besejrede Ole Klitgaard Christensen, Byrum Auto (Automester) på Læsø.

Martin Kaas Jensen ser meget frem til nu at skulle en tur bag rattet af en Formel 1 racer, der udgjorde førstepræmien. Den dygtige auto-tekniker skal desuden deltage ved VM for Kia-teknikere, som afvikles af bilfabrikanten i Korea til oktober.

Vi bringer snarest den samlede oversigt med placering af de 19 deltagere ved DM for Mekanikere 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094