23948sdkhjf

Ret&Råd: Markant flere biluheld i vintervejret

Danskerne indrapporterede 4000 flere skader på deres biler i november sammenlignet november 2009, viser tal fra Forsikringsoplysningen.
- Mange danske veje er som sæbe lige nu på grund af det ekstremt kolde vejr. Bilerne glider på vejbanen, især efter ny sne, og det resulterer i markant flere buler i kofangeren. Derfor søger rigtig mange lige nu erstatning hos deres forsikringsselskab, mens tilskadekomne henvender sig til os, siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd.

I november var der 4000 flere skader på danskernes person- og varebiler i forhold til november 2009 – det højeste antal siden 2004, oplyser Forsikringsoplysningen.

Fra januar til midten af december har forsikringsselskaberne registreret i alt 416.422 skader på person- og varebiler. Til sammenligning var der knap 404.000 skader i hele 2009.

Mange skader i 2010

- 2010 generelt bliver et år med virkelig mange skader. Allerede nu ser vi et mønster, hvor folk bliver taget på sengen, når det begynder at sne, især bilister uden vinterdæk. De kan ikke stå fast på en glat vej, men glider rundt, og det giver en tendens til flere buler i bilen. Samtidig oplever vi også, at vinterdæk på bilen kan medføre, at enkelte pludselig undervurderer de ændrede kørselsforhold og kører for stærkt. Hvis det kolde vintervejr fortsætter, kan det betyde, at vi får et højt antal skader i de kommende måneder, siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent hos Forsikringsoplysningen.

De mange uheld betyder, at flere bilister end vanligt søger erstatning, oplyser Casper Hauberg Grønnegaard, direktør for Ret&Råd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078