23948sdkhjf

Ny chef for BMW Danmark

1. marts tiltræder André Janssen-Timmen som adm. direktør for BMW Danmark A/S. Han afløser Søren Worck Jepsen.
Søren Worck Jepsen har siden slutningen af 2007 gennemført den såkaldte Nordic Number One-strategi, hvor en række funktioner er blevet integreret i BMW Nordic i Stockholm.

- Søren Worck Jepsen har loyalt og kompetent støttet den udfordrende proces, det har været at flytte vitale funktioner til Stockholm. Det er samtidig lykkedes at styre BMW Danmark igennem den finansielle krise sådan, at BMW's andel af luksussegmentet er steget med 26 procent trods et fald i bilmarkedet generelt. Sørens beslutning om at forlade BMW er forståelig, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke fremover. Jeg er sikker på, at vi vil opnå ny fremgang i Danmark under André Janssen-Timmens ledelse, siger Klaus Kibsgaard, direktør for BMW Group Nordic.

André Janssen-Timmen har arbejdet for BMW Group siden 1996 og haft mange forskellige stillinger inden for salg og marketing. Sidst som Head of Operations i BMW Groups europæiske salgsregion.

Han begyndte sin BMW-karriere allerede under universitetsstudierne som sælger hos en BMW-forhandler, og efter ansættelsen hos BMW Group arbejdede han med produktions- og markedsplanlægning i oversøiske lande. Herefter blev han ansvarlig for salget af BMW motorcykler, først i BMW Group Holland og siden i hele Europa.

- Sammen med medarbejderne og vores forhandlere vil jeg arbejde for yderligere at forstærke positionen for BMW og Mini i Danmark. Med mange nye attraktive modeller, der vil blive landeret i nær fremtid, er jeg overbevist om, at vi har virkelig gode forudsætninger for at fastholde den førende position blandt premiummærkerne på det danske marked, siger André Janssen-Timmen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063