23948sdkhjf

Internationalt stiger bilsalget, men ikke i Europa

Den store tyske organisation, Verbandes der Automobilindustrie (VDA), er rimeligt optimistisk efter salget i oktober måned, men det skyldes ikke mindst de asiatiske lande med en kraftig vækst. I Kina blev der solgt 994.400 personbiler i oktober, hvilket er et plus på 29 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Siden januar er der solgt lidt mere end ni millioner personbiler i Kina, et plus på 37 procent, og i Indien et plus på 38 procent til 232.000 biler, hvilket siden sidste år er mere end en fordobling med plus 135 procent.

Også i USA går det den rigtige vej med 947.100 enheder i oktober, inklusive lette pickups og vans. Det er et plus i år på godt 10 procent.

En stor del af det bilsalg, som tyskerne mister i hjemlandet i år, sendes til eksport, som redning for de mange tyske arbejdspladser. I Brasilien er salget nu oppe på 2,6 millioner biler i år, inklusive de lette vare- og lastvogne, og i Rusland er man ved at vende tilbage til de gode tider igen før krisen med et salg i år på 1,5 millioner biler, men fortsat under salget i 2008. Russerne har indført en skrotpræmie, som hjælper godt i billedet. I de nye EU-lande gik salget frem med 12 procent til 641.600 enheder, men i Vesteuropa ser det anderledes ud med minus 18 procent i oktober til 992.100 enheder, hvilket skyldes stoppet for mange lokale skrotpræmier. Prognosen for Vesteuropa ligger på 11 millioner biler i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094