23948sdkhjf

Første fly med fast biobrændstof-rute

Det tyske flyselskab Lufthansa er angiveligt først i verden med at flyve på biobrændsel på regulære flyvninger som et halvårligt forsøgsprojekt fra april 2011. Den tyske regering støtter projektet burnFAIR, der koster omkring 50 millioner kroner.

Miljø-luftruten bliver Hamborg-Frankfurt i en Airbus A-321 på en 50/50 blanding bestående af det biosyntetiske brændstof kerosene på basis af ren biomasse, såkaldt BTL. Biobrændstoffet produceres af det finske raffinaderi Neste Oil, som har stor erfaring i biobrændstof. Det forventes certificeret i marts 2011.

BurnFAIR projektet skal blandt andet undersøge effekten af biobrændsel på motorernes vedligeholdelse og holdbarhed.

Lufthansa regner med, at biobrændstoffet, der udvindes fuldstændigt bæredygtigt, ifølge producenten, vil spare atmosfæren for cirka 1500 tons CO2. I kraft af nye teknologier har Lufthansa generelt nedbragt sit brændstofforbrug med 30 procent siden 1991, så gennemsnitsforbruget per passager nu er 4,3 liter per 100 kilometer.

Også andre flyselskaber forsøger sig med alternative drivmidler. Flyselskabet Continental har således testet en 50/50 blanding af biomasse udvundet af nødder og alger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079