23948sdkhjf

Ændrede kørevaner kan spare mange penge

En analyse fra Fiat af 400.000 europæiske bilisters køreture viser, at europæerne alene ved at ændre deres kørevaner en smule samlet kan spare op mod syv milliarder Euro og næsten fem milliarder liter olie årligt.
Det er store tal, der er i spil i undersøgelsen af de europæiske bilisters kørevaner. Hele 10 millioner køreture er blevet elektronisk registreret på en server hos Fiat, og herfra har man udvalgt 400.000 repræsentative ture fordelt på 50.000 bilister i Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og England.

Alle ture er kørt med det elektroniske måleredskab eco:Drive, der direkte fra bilens motor registrerer kørslen og efterfølgende giver chaufføren forslag til, hvordan han eller hun kan optimere sin kørestil. Analysen konkluderer, at der er store besparelser at hente ved at lægge kørestilen om.

- Analysen viser, at den enkelte bilist kan gøre en kæmpe forskel både i forhold til miljøet og i forhold til sin egen økonomi. Den konklusion bekræfter, at systemer som eco:Drive i høj grad har deres eksistensberettigelse, idet der er så store fordele ved at ændre sin kørsel efter den feedback og de konkrete råd, som systemet giver. Samtidig er vi selvfølgelig glade for at kunne konstatere, at bilister, der kører med eco:Drive, rent faktisk også bruger de anvisninger, de får, siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

90 millioner tons CO2 sparet

I konkrete tal viser Fiats analyse, at hvis alle europæiske bilister fulgte trop med en kørestil, der matcher den, som eco:Drive anbefaler, så ville den samlede besparelse i løbet af bilernes livscyklus (gennemsnitligt 7,5 år) være på 37 milliarder liter olie, hvilket svarer til fem gange produktionen på verdens største olieboring. Det vil igen svare til, at miljøet ville blive sparet for over 90 millioner tons CO2, ligesom de europæiske bilister ville spare over 50 milliarder Euro.

Eco:Drive er et lille softwareprogram, som kan installeres gratis i alle Fiatmodeller med Fiats Blue&Me mediesystem. Igennem en USB-nøgle hentes alle data om chaufførens kørsel, og disse data kan man så efterfølgende analysere på sin computer. Blue&Me er blandt andet standardudstyr på den mest solgte Fiat model; Fiat 500 1.2 Lounge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093