23948sdkhjf

Udvikling og forbedring frem for kontrol og papirnusseri

KS 2000 lægger op til, at den enkelte virksomhed systematisk arbejder med forbedring og udvikling inden for autolakering.
Igennem hele 2009 har FAI i samarbejde med MANconsult A/S revideret og sammenskrevet KS 2000 og det gamle QMS system til et nyt fleksibelt og moderne kvalitetsstyringssystem.

Fra 1. januar 2010 trådte den nye kvalitetsstandard endeligt i kraft, samtidig med at der er etableret en elektronisk portal til styring af virksomhedernes kvalitetsarbejde.

- Det nye KS 2000 fokuserer på virksomhedens udvikling og forbedringer og ikke så meget på kontrol og papirarbejde. FAI ønsker med det nye KS 2000 løbende at hjælpe virksomhederne til at se på deres eget udviklingspotentiale, og derfor vil en væsentlig opgave for MANconsult under det årlige opfølgningsbesøg være at inspirere til idéudvikling, forbedring og effektivisering, forklarer FAI-direktør Michael Nørregård.

- Dette er særligt nødvendigt i det skarpe og konkurrenceprægede marked, autolakererne befinder sig i nu, tilføjer han.

Systemet består af omkring 20 forskellige standarder med udgangspunkt i et produktionsorienteret flow. Under hver standard gives der forklaringer og inspiration samt forslag til forskellige nyttige værktøjer, der kan benyttes.

Elektronisk portal

De tidligere mapper til KS 2000 er afskaffet og hele systemet kører nu først og fremmest på en elektronisk platform, hvor den enkelte bruger får en brugervenlig oversigt over systemet, og hvor brugeren selv kan lægge al den dokumentation, han har brug for. Virksomhederne vil således altid have en nem og overskuelig adgang til deres kvalitetshåndbog og deres dokumenter.

Systemet bygger på en meget anvendt platform leveret af firmaet D4 Enterprise Solutions ApS. D4 leverer et standardsystem, der er tidssvarende og nemmere at arbejde med og som i øvrigt kan udbygges med en lang række moduler, oplyser FAI.

Leverandørportal

I samarbejde med lakleverandørerne vil FAI tilbyde en særlig facilitet i KS 2000 web, en såkaldt leverandørportal, der skal skabe et bindeled mellem de enkelte lakleverandørers tekniske datablade og miljø- og sikkerhedsdatablade. Og virksomhedens kvalitetshåndbog.

Den nye leverandørportal betyder, at den enkelte bruger af KS 2000 web altid vil have helt opdaterede og relevante data om de specifikke produkter, de bruger - det sørger leverandørportalen for. Det vil altså være slut med at vedligeholde og opdatere lakleverandørernes informationer i papirform.

Miljømyndighederne accepterer, at sikkerhedsdatabladene ligger på denne måde, under forudsætning af at alle medarbejdere kan skabe adgang til dem via internettet og KS 2000 web.

Bestyrelsens handlingsplan

På FAI’s landsgeneralforsamling i 2009 blev spørgsmålet om certificering af alle medlemmer drøftet og FAI’s hovedbestyrelse gav tilsagn til at udarbejde en handlingsplan, der skulle sikre, at så mange som muligt blev certificeret.

I øjeblikket er 67 procent af FAI’s medlemmer certificerede i henhold til KS 2000, men hovedbestyrelsen har vedtaget en handlingsplan, der inden udgangen af 2011 skal bringe andelen af certificerede op på 85 procent.

- Det skal ske ved et tilbud til alle om at få et forscreeningsbesøg samt ved afholdelse af informations- og værkstedsmøder. I udgaverne af Ekstrasprøjten vil udviklingen blive fulgt ved et KS barometer, oplyser Michael Nørregård.

Miljø og arbejdsmiljø

Det ligger allerede i KS 2000, at den enkelte virksomhed skal forpligte sig til at overholde gældende love og regler indenfor miljø og arbejdsmiljø.

FAI har i mange år haft en særlig overbygning med miljøstyring, hvor cirka 40 virksomheder har en speciel miljøcertificering. Hele denne del bliver nu i et samarbejde med MANconsult forenklet, tilrettet og tilgængelig som en tilvalgsmulighed på KS 2000 web.

Ligesom der i kvalitetsstandarden er anvisninger på hvorledes virksomhederne kan nå frem til en ISO certificering, vil der også inden for miljø blive mulighed for at supplere med et forløb fra KS 2000 og helt frem til en miljøcertificering efter ISO 14001 og/eller en arbejdsmiljøcertificering efter OHSAS 18001 ("Kronesmiley").
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078