23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

DEN NYE VW AMAROK, der fungerer som servicebil i Dakar Rallyet, der endnu ikke har haft officiel verdenspremiere, skal fremstilles i Argentina. Den kommer til Danmark i slutningen af 2010.

SKODA SATTE NY rekord sidste år med et salg på 684.226 biler, heraf alene i Kina mere end 100.000 biler.

DEN 16. JANUAR VAR det 40 år siden, at Ford begyndte produktion i Saarlouis. Den første model var Ford Escort. Der er 6500 ansatte, plus mere end 2000 i tilsluttede selskaber som underleverandører.

SUZUKI MOTORCYKLER blev igen mest solgte MC-mærke i Danmark i 2009 med en markedsandel på 31,7 procent.

HUMMER-PRODUKTIONEN er stoppet hos GM i USA. Hummer er solgt til kinesiske Sichuan Tengzhong Heavy Machinery Corp.

VW KØBTE FOR NYLIG 19,9 procent i Suzuki. Nu oplyser Suzuki, at de agter at købe sig ind i VW. Suzuki planlægger at fremstille dieselmotorer, og aftalen med PSA som leverer dieselmotorer til Suzuki skal fornyes.

BOSCH LUKKER EN FABRIK i Cardiff, Wales, i løbet af 2011. Der beskæftiges 900 medarbejdere, og Michelin har bebudet, at de lukker en dækfabrik i Japan i løbet af juli i år med 380 ansatte. Produktionen flyttes til andre fabrikker i Asien.

FORD HAR ØGET sin position i Europa og har nu den største markedsandel siden 1998 med 9,1 procent på de 19 vigtigste europæiske markeder. Ford er nummer to i Europa. Den højeste andel kom i Danmark med et plus på 2,8 procent til 10,33 procent. Den højeste siden 1997.

SKODAFORHANDLERNETTET i Tyskland skal øges til omkring 600 meget snart.

EN RAPPORT I USA, udarbejdet af analysebureauet Ernst & Young, konkluderer, at cirka 10 procent af de fremtidige købere vil overveje at købe en plug-in elbil næste gang.

HONDA I DANMARK har udvidet Civic-programmet med en 1.4, 100 hk, udgave. Den koster fra 219.400 kroner.

RENAULT OVERVEJER AT FLYTTE at flytte produktionen af den lille populære Clio til Tyrkiet. Det har fået den franske præsident Sarkozy på mærkerne.

FORD HAR KUN 17 måneder efter den nye Fiesta kom på gaden, fremstillet mere end 500.000. Det er ny rekord fra en europæisk Ford-fabrik.

TOYOTA HAR FRISKET den lille Yaris på i den nyeste generation og tilbyder modellen på flere markeder med en rabat på små 6000 kroner. Siden lanceringen i 1999, er der solgt mere end 2,2 millioner. Yaris tegner sig for cirka hver fjerde solgte Toyota i Europa. Her i landet introduceres en TX-version med mere udstyr. Kampagneprisen starter ved 179.994 kroner.

DET FIATEJEDE SELSKAB Magneti Marelli og sydkoreanske Samsung har aftalt et samarbejde omkring udvikling og produktion af fremtidens instrumentpaneler, infotainmentsystemer og navigation.

TESLA MOTORS INC, har fået ny partner til levering af fremtidens batterier, japanske Panasonic, omkring udvikling af mere effektive lithium-ion batterier.

HYUNDAISALGET steg sidste år med cirka 11,5 procent til 3,1 millioner enheder. Sammen med datterselskabet Kia Motors blev produktionen cirka 4,6 millioner biler. Ny rekord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173