23948sdkhjf

Bilforhandler ribbet for airbags

Mellem mandag klokken 17.30 og tirsdag klokken 7 mistede Due Andersen Biler på Frejasvej i Hillerød op mod 28 airbags fra biler, hvoraf mange allerede var solgt til kunder, der skulle bruge dem til sommerferien.

Tyveriet var tilsyneladende nøje planlagt. Gerningsmændene kom ind via naboejendommen, hvor de klippede hul i hegnet og dernæst klippede ledningerne til video-overvågningen over. Det gav dem arbejdsro til at gå i kødet på bilerne hos Mazda- og Suzuki-forhandleren. I alt fik 14 biler skåret dørene og ratlåsene op, så tyvene kunne komme til de forreste airbags i bilerne, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er det samme, som det plejer at være. De klipper hul igennem hegnet. Vi har prøvet at sikre med låse på rattet for at forhindre dem i at tage airbaggen ud. Men der skærer de bare rattet igennem, siger ejer af Due Andersen Biler, Søren Due Andersen.

Han oplyser, det er 4. gang inden for halvandet år, at tyve stjæler airbags fra bilforhandleren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064