Erhvervsskolen Tradium, som består af blandt andet Randers Tekniske Skole, holder officiel indvielse af ny- og ombygningen på Blommevej 40 i Randers NØ, hvor uddannelserne mekaniker samt murer, industrioperatør, produktør og elektriker fremover har til huse. Receptionen finder sted mandag den 23. august kl. 12-13.30.
Kl. 12 er der velkomst ved bestyrelsesformand Søren Sørensen. Herpå følger tale ved vicedirektør Lars Michael Madsen og indlæg ved afdelingschef Per Hansen, Undervisningsministeriet, som herefter klipper snoren i den nye murerhal.
Der bydes også på et let traktement samt udstillinger og elevaktiviteter og mulighed for at tale med undervisere og elever.