23948sdkhjf

Bosch-samarbejde med flere grossister

De foretrukne leverandører til Bosch Car Service værkstederne er både FTZ, Mekonomen og Auto-G i Danmark.
Motor-magasinets netavis skrev i onsdags den 3. februar, at Mekonomen er ny såkaldt prioriteret leverandør til Bosch Car Service i Skandinavien. Det har fået Bosch til at præcisere med følgende pressemeddelelse:

Verdens største værkstedskæde, Bosch Car Service, har i den senere tid været inde i en spændende udvikling. I alt er der nu mere end 14.300 Bosch Car Service værksteder i hele verden, og i Skandinavien er der i dag 280 Bosch Car Service værksteder.

Disse værksteder samarbejder med mange forskellige Bosch-leverandører, som er defineret som "preferred supplier" eller foretrukken leverandør til Bosch Car Service. Blandt kriterierne for at blive foretrukken leverandør til Bosch Car Service værkstederne er der naturligt nok lagt stor vægt på, at leverandøren leverer produktspektret fra Bosch til Bosch Car Service værkstederne.

I de senere år er der sket en spændende udvikling hos mange leverandører i Skandinavien, hvor stadig flere tilbyder hele produktspektret fra Bosch. Eksempler på de nuværende foretrukne leverandører til Bosch Car Service værkstederne er FTZ, Mekonomen og Auto-G i Danmark, Meca og AD i Sverige, og i Norge er det i de senere år kun Meca, som har været leverandør til Bosch Car Service værkstederne.

Mekonomen indgår nu i gruppen af grossister, som er "preferred suppliers" til Bosch Car Service værkstederne. Mekonomen tilbyder Bosch Car Service en fuld palette af Bosch-produkter. Produkter, som tilbydes, er diagnoseudstyr, bremser, startere og generatorer, filtre, tændrør, viskerblade, diesel og benzinindsprøjtning samt lysteknik.

Ulla Bindzus, salgsdirektør for det nordiske automotive eftermarked, er meget tilfreds med at kunne informere om, at det positive samarbejde med Mekonomen nu udvides yderligere ved, at aftalen gælder for Bosch Car Service.

- Mekonomen opfylder nu kriterierne for at være foretrukken leverandør til Bosch Car Service værkstederne i hele Skandinavien, siger Ulla Bindzus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094