23948sdkhjf

Fire forslag om skrotgrænser fra autobranchen til skatteudvalget

Håndværksrådets autoudvalg foreslår undtagelse for sikkerhedsudstyr og graduerede grænser efter alder og brændstoføkonomi.
Undtagelse af sikkerhedsudstyr som airbags og selestrammere er blandt de fire forslag til ændringer i lovforslaget om strammere reparationsgrænse, som Håndværksrådets autoudvalg i skikkelse af formanden Poul Erik Christensen og chefanalytiker Mads Engberg afleverede i Folketingets skatteudvalg i onsdags den 1. december.

- Særligt de små og brændstoføkonomiske bilers sikkerhedsudstyr udgør en stor del af bilens værdi, så en ikke særlig stor skade kan totalskade bilen, hvis airbags bliver udløst, fremhæver autoudvalget på vegne af AUTIG, CAD, DAG, Dansk Autoglas, FAI og SKAD.

Dernæst foreslår Håndværksrådet en gradueret skrotningsgrænse, så en bil over eksempelvis fem år har en højere reparationsgrænse end nyere biler, det vil sige man kan dels kan reparere mere på gamle biler end nye.

Det tredie forslag er en trappestige for biler, der kører langt på literen. Benzinbiler under 15 km/liter får en skrotgrænse på 65 procent, som stiger til 70 procent ved 18 km/l og 75 procent ved 21/km.

Endelig foreslår autoudvalget at bruge prisen på brugte dele i stedet for fabriksdele, når skaden opgøres for biler over fem år.

- En ældre bil bliver alligevel repareret med brugte dele, men der tages udgangspunkt i priserne på helt nye dele ved opgørelsen af skaden. Det vil klart gøre en forskel for beskæftigelsen i autobranchen, pointerer Poul Erik Christensen.

Skatteudvalget sender Håndværksrådets forslag til skatteminister Troels Lund Poulsen (V), som skal svare tilbage i god tid inden andenbehandlingen den 14. december.

Læs meget mere om den bebudede strammere reparationsgrænse i Motor-magasinet på mandag den 6. december
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11