23948sdkhjf

Jan Magnussen fører DTC

Jan Magnussen vandt første afdeling i DTC på Padborg Park i BMW 320 E90, og i anden afdeling, hvor han startede som nummer 8, i henhold til reglementet, kørte han sig op på andenpladsen, efter den nye baneejer i Padborg, Tom Pedersen, Honda Accord.

Tom Pedersen fik først overladt bilen et par dage før af bilens ejer Hartmann Racing, og viste flot kørsel i en hæsblæsende anden afdeling, og vandt med 0,2 sekunder foran Jan Magnussen.

Bag de to førende var der også masser af dramatik og flot kørsel. Første afdeling vandt Jan Magnussen foran Casper Elgaard, begge i BMW320 E90, foran Jens Møller og Jason Watt, begge i Seat Leon, og anden afdeling Tom Pedersen foran Jan Magnussen, begge BMW 320 E90 foran Jason Watt, Seat Leon og Casper Elgaard, BMW 320 E90.

DTC-serien føres nu af Jan Magnussen med 70 points foran Jens Møller, 62 points, Jason Watt 51 points, og Casper Elgaard med 48 points.

De andre klasser

Vanen tro var der også tæt kamp i de såkaldte supportklasser, der afvikles sideløbende med DTC. I Peugeot Spider Cup vandt Allan Olsen, Holbæk, sin første sejr foran Søren Mosebo, Rødovre og fører også klassen. I Formel Ford vandt Jesper Egebart, Børkop, foran Elliot Winther og Mikkel C. Johansen, Slagelse, foran Jesper K. Egebart. Mikkel C. Johansen fører klassen.

I Yokohama Cuppen vandt Steffen Larsen og Anders Majgaard hver en afdeling. Steffen Larsen fører klassen, og i Renault DTC Light, Renault Clio III, vandt Jacob Kristensen, Hadsten og Michael Christensen, Varde, hver en afdeling. Sidstnævnte fører klassen.

Næste løb i DTC er Göteborg City Race i den Skandinaviske Cup den 4.-5. juni, sammen med de svenske standardvognskørere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093