23948sdkhjf

Ny værkstedsportal presser prisen

Ung duo bag www.autopristjek.dk, hvor 2500 tilmeldte værksteder bliver meget synlige med tilbud på reparation og service.
Den 23-årige iværksætter Lasse Christian Petersen fra Ny Hammersholt ved Hillerød står, sammen med kompagnonen Kristoffer Rosbjerg Petersen, bag værkstedsportalen www.autopristjek.dk, der gik i luften for få uger siden, men allerede har formidlet omkring 1500 reparationer.

Her kan bilejerne indhente billigste pris på en autoreparation fra de omkring 2500 værksteder overalt i landet, der indtil videre har tilmeldt sig portalen.

- Vores ide med Autopristjek.dk er at skabe et nemmere og bedre overblik for bilejerne ved at give dem mulighed for at sammenligne værkstedernes priser og på denne måde gøre autobranchen mere konkurrencedygtig ved at udfordre værkstederne til at give bilejerne endnu bedre priser end deres konkurrenter, siger Lasse Christian Petersen til Hillerød Posten.

Han understreger, at det ikke kun er en portal for bilejerne.

- Vi har også lavet den for at gøre værkstederne mere synlige, ved at man som bilejer kan finde sit værksteds kontaktoplysninger og skrive en mail til dem direkte via hjemmesiden, siger Lasse Christian Petersen.

Han henviser til en aktuel opgørelse fra Konkurrencestyrelsen, der siger, at en forbruger kan spare op til 30 procent på typiske reparationer og serviceeftersyn ved at indhente tilbud fra flere værksteder.

Det kræver ikke nogen brugerprofil at hente tilbud, og det er gratis at anvende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078