23948sdkhjf

Ny og mere dynamisk Audi A6

Audi præsenterer en ny udgave af den succesfulde firmabil, Audi A6, i begyndelsen 2011, med mulighed for et hav at nyt spændende udstyr.

Den store limousine er tilført en række innovative løsninger på alle de tekniske områder med et let karrosseri, en sportslig undervogn og et stort udvalg af nye assistent- og multimediesystemer. Karrosseriet er i vid udstrækning fremstillet i aluminium og high-tech stål, som er stift og sikkert, og som samtidig sparer vægt. Mere moderne konstruktionsmetoder med nye materialer sørger for et meget lavt støjniveau.

Længde, bredde og højde er 4920/1870/1460 millimeter. Den ret lange motorhjelm med den lave og mere spændte taglinie giver den nye model et mere dynamisk look. Kabinen er også ny med et nyt effektivt klimaanlæg, MMI radio, og som ekstraudstyr head-up display med de vigtigste informationer i forruden, og onlinetjeneste i samarbejde med Google, der forbinder bilen online med internettet via Bluetooth-biltelefonen, og meget mere.

B&O leverer lyden

Flagskibet indenfor hifi-systemerne fra Bang & Olufsen er også med. MMI navigation plus arbejder tæt sammen med assistent- og sikkerhedssystemerne. Det er ekstraudstyr og sender data vedrørende styreenhederne til forlygterne, den automatiske gearkasse, S-tronic, og adaptive cruise control med Stop & Go, samt parkeringsassistent, der overtager styringen, når der skal parkeres.

Afhængig af motoren kan man vælge mellem sekstrins manuel, den trinløse multitronic, eller, som noget nyt i programmet, den sportslige S-tronic.

19 procent længere literen

Motor-programmet er to benzin- og tre TDI dieselmotorer, der yder fra 177 til 300 hk. Audi oplyser, at brændstofforbruget er faldet med 19 procent i forhold til forgængeren. Den mest effektive motor i den nye Audi A6 er 2,0 TDI, som i kombination med sekstrins transmission loves 20,4 kilometer per liter med et CO2 udslip på 129 g/km. Transmissionen er træk på forhjulene, eller det permanente firehjulstræk Quattro.

Den nye Audi A6 leveres i Danmark fra april. Priserne er endnu ikke fastlagt.

Lidt senere næste år kommer en hybrid version med V6-motor, der loves et gennemsnit på 16,1 kilometer per liter, en topfart på 238 km/t og 0-100 på kun 7,3 sekunder. CO2 udslippet kommer ned på 142 g/km.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078