23948sdkhjf

Hver femte vil købe en elbil

Ni ud af ti danske bilejere er bekymrede for elbilernes begrænsede rækkevidde, viser Opel Danmark undersøgelse.
Hver femte bilejer kunne forestille sig at købe en elbil, hvis prisen bliver den samme som deres nuværende bil. Men bliver elbilen 50 procent dyrere end en tilsvarende benzinbil, er kun to procent positive over for at købe en elbil. Det viser en undersøgelse foretaget af Opel Danmark blandt 2100 adspurgte Opel-ejere.

- I praksis er det dermed ikke nok at fritage elbilerne for registreringsafgift som nu, hvis der for alvor skal gang i salget af elbiler. Prisen på elbilerne skal ned på niveau med benzinbilerne, hvis de skal have en chance for at blive andet end nichebiler, siger Opel Danmarks informationschef Erik Morsing.

Med et årligt bilsalg på 140.000 personbiler svarer to procent til et salg på knap 3000 elbiler årligt. Bliver prisen det dobbelte af sammenlignelige benzin- og dieselbiler, halveres interessen yderligere til et årligt salg på under 1500 elbiler, ifølge Opel Danmarks analyse.

Lille rækkevidde

Samme undersøgelse viser, at ni ud af ti bilister angiver den begrænsede rækkevidde ved batteridrift som den største bekymring ved at køre elbil.

90 procent angiver, at de er meget eller noget bekymrede over at køre i elbil med risiko for at strande langt fra hjemmet uden strøm på batterierne. Kun én procent af de 2100 Opel ejere, der deltog i undersøgelsen, er ikke bekymrede over den begrænsede rækkevidde.

Dermed er den begrænsede rækkevidde den væsentligste hindring for at få bilisterne til at køre elbil. Dog vil elbiler, ifølge iagttagere som Teknologisk Institut og energiselskaber med ben i elbil-sektoren, sandsynligvis primært blive anskaffet som bil nummer to.

Amperas hjælpemotor

67 procent af de adspurgte i Opels undersøgelse svarer, at de ikke kører over 60 kilometer i hverdagen. Dermed vil de i praksis kunne køre helt uden CO2 udslip fra udstødningen i hverdagens kørsel mellem hjem og arbejde i for eksempel Opel Ampera, der kommer på gaden i Tyskland til næste år.

I Opel Ampera giver en forbrændingsmotor først en hjælpende hånd med, når batterierne flader ud efter netop cirka 60 kilometers kørsel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079