23948sdkhjf

Kina-bilsalg topper ved 18 millioner i år

Salget af nye biler, inklusive last- og varevogne kommer op på 18 millioner i år, måske endnu mere. Det forudser analyseinstituttet J & Power Associates i en prognose.

Det er en stigning i år på 30 procent, efter en stigning i 2009 på 50 procent. I år er salget altså steget igen, ikke mindst fordi den kinesiske regering reducerede afgiften fra 10 til fem procent fra januar 2009 på biler med motorer mindre end 1,6 liter. Det slutter ved årets udgang.

I oktober i år blev der solgt 1,5 millioner person- og lette varevogne. Statistikken for november er endnu ikke oplyst.

J & D Power forudser et lavere salg i 2011 end i 2009 og 2010, mens selskabets mand i Kina John Zeng, er ikke enig. Han forudser en stigning næste år på 10,5 procent.

Kina er verdens største marked for nye biler. Derom ingen tvivl. Spørgsmålet er bare, hvor de mange biler skal parkere. En fransk byplanlægger forudsagde for nylig, at for at skaffe parkeringsplads nok til de mange i Shanghai alene, burde der være en parkeringsplads større end hele Paris.

Et andet problem er den stigende forurening, som ses tydeligt på vedstående foto.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129