23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

GENERAL MOTORS ANSÆTTER 1000 nye medarbejdere til udvikling og produktion af den nye Chevrolet Volt, og Chrysler 1000 ingeniører til udvikling af mindre modeller. Alle i Detroit området.

SÅ ER DEN GAL IGEN hos Toyota. Denne gang skal 650.000 Prius, fremstillet i perioden 2004 til 2007, på værksted på grund af risiko for høj varme i kølingspumpen, der kan resultere i motorbrand.

FIAT SKAL LEVERE basis for næste generations Opel-Vauxhall Combo.

BAK-KAMERAER BLIVER måske obligatoriske i USA, hvor knapt 300 mennesker årligt dør af bak-påkørsler, idet sikkerhedsmyndigheden NHTSA foreslår dette på alle nye biler fra 2014. Bilindustrien er positiv til forslaget, der vil koste omkring 60 milliarder kroner.

HYUNDAI OG DEN kinesiske partner Beijing Auto planlægger en tredje Hyundai fabrik i Kina.

PORSCHE BESTYRELSEN HAR besluttet at udvikle en bil mindre end Cayenne, der sikkert får navnet Cajun.

FLERE BMW ANSATTE blev arresteret forleden med mistanke om salg af bilsæder, de tog med hjem og solgte privat. Politiet i München oplyser, at det kan dreje sig om 15-20 ansatte.

JOHNSON CONTROLS OVERTAGER tyske C. Rob Hammerstein Group, Solingen, der blandt andet fremstiller metalstrukturer til bilsæder, justerbare rat med mere. De beskæftiger 3600 medarbejdere i ni lande. Samtidig oplyser Johnson Controls, at opkøbet af franske Michel Thierry Group, er godkendt af EU-kommissionen. Selskabet fremstiller sædesystemer, elektronik med mere på 23 fabrikker i 16 lande med 1700 medarbejdere.

GENERAL MOTORS HAR solgt godt med aktier på det seneste. Regeringen i Washington DC ejer nu kun 33 procent af selskabet. Samtidig har GM’s sydkoreanske fabrik Daewoo betalt en milliard dollar tilbage til regeringen i Seoul, som GM lånte under krisen.

FORD PRÆSENTERER EN ny Explorer på Detroit udstillingen i januar. Der er allerede indløbet mere end 15.000 ordrer.

AUDI PLANLÆGGER AT være førende indenfor plug-in hybrid biler i 2014 i Europa.

BMW OG MERCEDES vil afkorte juleferien på fabrikkerne for at efterkomme den stigende efterspørgsel. Audi arbejder syv dage om ugen.

FIAT SKAL FREMSTILLE Jeep og Alfa Romeo på Mirafiori fabrikken i Torino. Op til 280.000 enheder årligt fra anden halvdel af 2012.

DODGE VIPER PRODUKTIONEN har været stoppet siden juli på Conner Avenue fabrik i Detroit, men bliver genoptaget med en kraftigt faceliftet model efter sommeren 2011. V10-motoren, der yder 640 hk, bliver endnu engang opgraderet.

CHEFEN FOR VOLVO LASTVOGNE AB, Leif Johansson, udtaler, at man må belave sig på, som producent af lastvogne, at det nok bliver forbudt i fremtiden at køre ind i byerne i Europa med de motorer, lastvogne benytter i dag.

DEN NYE NISSAN JUKE er kåret til årets bil i Irland foran Kia Venga og BMW 5-serien.

TOYOTA HAR OPGRADERET Land Cruiser 3,0 liters diesel-motoren til 190 hk, hvilket er 17 hk mere end forgængeren. Forbruget er forbedret til 12,4 kilometer per liter, med et CO2 udslip på 214 g/km.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062