23948sdkhjf

Intelligente udviklinger hos Pirelli

Italienske Pirelli viste flere dæknyheder på Geneve udstillingen, fulgt op med en del politiske holdninger såsom Policy for Health, miljøvenlige udviklinger og meget mere.

Perioden 2009-2011 hos Pirelli indebærer en industriplan mod flere "grønne" dæk, der tegnede sig for 20 procent i slutningen af 2008 og skal op på 40 procent ved udgangen af 2011. Her bidrager nye udviklinger som dækket Cyber Tyre, der reducerer CO2-udslippet til atmosfæren med 9,2 procent mindre forbrug af energi, mens Pirelli Eco belaster 12,7 procent mindre.

Cyber Tyre kalder Pirelli et "Intelligent" dæk, der kommunikerer med bilen via en chip i dækkets karkasse, så føreren får information om bilens fire dæk. Dette arbejder Pirelli med at udvikle netop nu, sammen med en del nye materialer i samarbejde med universiteter i Torino, Milano, og Berkeley. Cyber Tyre Lean med automatisk dækadvarsel er også under udvikling sammen med tyske Schrader og Magnetti Marelli.

Den lille nye bil UP fra Rinspeed i Schweiz får monteret det nyeste grønne Cinturato P7 dæk. I noget kraftigere målestok får den nyeste Lamborghini Gallardo LP 570-4 Superleggera det ligeledes nyee PZero Corsa System og PZero Corsa Asymmetric. Pirelli leverer også dæk til racing og Lamborghini samt andre superhurtige biler.

Blandt dæknyhederne på Pirelli-standen var også Scorpion Verde, et miljøvenligt dæk til de mange SUV-biler, som Pirelli mener er det første af sin slags på kloden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078