23948sdkhjf

GPS-cd radio fra TomTom og Sony

To teknologigiganter vil med et kombineret navigations- og av-system sætte nye standarder for helhedsoplevelser under kørslen.

Au2tek.dk er distributør af det nye produkt, og herfra siger direktør Freddie Malling, at der ikke er tvivl om, at produktet vil rykke ved danske bilejeres opfattelse af, hvad en navigationsenhed er.

- Med Sony som medudvikler har vi fået en gps-enhed, hvor lyd, dvd og optimal skærmopløsning spiller sammen med navigationen, siger Freddie Malling.

Enheden dækker 45 europæiske lande med TeleAtlas-kort, der også omfatter TomToms "kloge" iQ-Routes og Map Share, hvor brugerne selv opdaterer kort med vej- og rute-kendetegn. Via Bluetooth kan man koble sin mobil trådløst og streame telefonbog og musik til den 7" store berøringsskærm.

Der er tilslutningsmulighed for iPod, iPhone og Walkman samt USB-flashfrev,

SensMe og ZAPPIN, ligesom enheden understøtter formaterne MP3, WMA, AAC, JPEG, DivX og MPEG4.

- Jeg tør godt garantere helt andre former for stereooplevelser, end man er vant til via navigationen. Normal bilstereo tager ikke højde for, at føreren er placeret i venstre side, og derfor når lyden først til venstre øre og dernæst højre. Her er der indbygget en såkaldt Time Alignment, der tager højde for førerens placering i bilen og justerer timingen af lyden, fortæller Freddie Malling med store forventninger til salget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.859