23948sdkhjf

En ny verden venter på os ...

... og ikke bare i autobranchen. Hybridbiler, el-biler, brændselsceller og andre nye teknologier kommer til i forlængelse af de allerede kendte teknologier til moderne biler.
En verden af nye fremskridt, som vi nok skal glæde os til.

Teknologier som alle vil hjælpe os til bedre miljø, renere luft og vand – og hvis alt går vel, så også til billigere priser.

Nye metoder trænger sig på, og jo mere de gør det, jo mere speed kommer der på forskning og forbedringer af de i dag kendte teknologier.

Prøv at se hvor hurtigt det er gået med mange af de "gamle" typer biler, som mindre end to år efter at "krisen" satte ind, allerede i dag kan leveres med dieselmotorer, som kører op til og mere end 25 kilometer på en liter brændstof. Det var aldrig sket i den hastighed, hvis ikke det var fordi nye alternativer presser sig på.

De "gamle" metoder vil blive kraftigt opdateret og forbedret og vil være på markederne i en rum tid endnu.

Men de nye teknologier vil ikke stå stille, de vil være i meget kraftig udvikling, og videnskab og innovative virksomheder vil gå hånd i hånd for at matche de stadigt stigende krav og ønsker fra brugere og organisationer.

Mere uddannelse

Autobranchen kan kun matche udviklingen ved at uddanne unge mennesker til at tage vare på disse nye teknologier. Alle uddannelser i autobranchen kommer i den nære fremtid til at indeholde mange nye elementer, nye teknologier og endnu ukendte produkter.

Når vi om kort tid åbner motorhjelmen på en ny bil, så mødes vi ikke med synet af en motor, men af et eller flere batterier. Løfter vi bilen op på liften, ser vi ikke en normal gearkasse mere, men en elektro box.

Kigger vi efter de traditionelle bremser, så bliver vi også overraskede og ser, at der også her er sket en udskiftning til elektriske bremsemotorer.

Kigger vi nærmere på dækkene, så ser vi også her, at elektronikken allerede er indarbejdet i karkassen, således at der altid vil være kommunikation mellem dækkene og bilen instrumenter, så vi ikke kører med for lidt luft eller ingen luft i dækkene i forhold til fart, vejbelægning og belastning.

Skulle vi være så uheldige at få en skade, så består fremtidens karosseri af en blanding af gennemfarvet plast og kulfibre. Det vil sige, at der ikke skal bankes buler ud mere, og der skal heller ikke males, hvis man kan affinde sig med fabrikkens standard farver.

Stikker vi hovedet indenfor i kabinen, så vil vi opleve at der blandt andet mangler en eller flere af de traditionelle pedaler. Der vil være videoovervågning af den omkringkørende trafik, og der vil være indbygget afstands-bremse og hastighedsmålerudstyr, som vil sørge for sikkerheden på alle mulige måder.

Miljøbehandling vil bestå

Men nu har vi jo med mennesker at gøre, så der vil altid være nogen, som vil udvise så stor kreativitet, at der vil opstå situationer, som frembringer en totalskade – og så skal "vraget" jo stadig miljøbehandles af en autoophugger, på en for samfundet fornuftig og for miljøet forsvarlig måde.

Blandt andet derfor er vi i Dansk AutoGenbrug gået igang med at undersøge, hvordan vi på bedst mulige måder kan imødekomme uddannelser, værktøjer, maskiner og håndværksmæssig kunnen.

Disse opgaver er af sådanne dimensioner, at vi ikke kan løfte dem alene, så derfor er vi gået i endnu tættere samarbejde med vores europæiske organisation, EGARA, som pt. rummer 16 medlemsstater. Vore oversøiske søsterorganisationer, til både vest og øst har ligeledes tilkendegivet, at en mere eller mindre fælles holdning, i branchen, og til fremtiden, står højt på dagsordenen.

Der vil i 2010 komme mange yderligere tiltag omkring fremtidens biler – mere herom senere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078