23948sdkhjf

Sådan vælger du det rette autobatteri

Batterier er ikke bare batterier – det lønner sig at se på køretøj, kørselsmønster og behov for at finde den korrekte batteritype, der kan levere kunden tryg og pålidelig strømforsyning.
Startbatteriernes oprindelige funktion var at starte motoren, hvilket indebar, at de kunne konstrueres mere eller mindre ensartet for at kunne levere høj strøm i startøjeblikket. Batterierne skulle blot holde sig fuldt ladede og blev udsat for meget små kapacitetsudtag.

Med den hurtige udvikling, som foregår inden for bilbranchen med installationer af mere og mere elektronik og elektrisk udstyr, opstår nye krav.

Motorstarten er stadig startbatteriernes primære funktion, men strømforsyning til de elektriske installationer medfører, at batterierne bliver afladet i betydeligt højere grad end tidligere, og det indebærer stor forskel i, hvordan de skal dimensioneres for at opnå en god levetid. Det er netop det, at kravene er så forskellige, som medfører, at batterier med samme størrelse i dag er nødt til at findes i flere forskellige varianter for at dække behovene i alt fra ældre biler med enkelt basisudstyr til moderne højteknologiske køretøjer, der er proppet med elektrisk udstyr.

Det er derfor ikke muligt at foreslå det bedste batteri for en vis applikation uden først i detaljer at studere behovene. Det ser man også i batterifabrikanternes anbefalings-tabeller, som til en bestemt anvendelse ofte giver flere forskellige batterialternativer.

Til at klassificere batterierne i forskellige grupper kan man anvende begreberne god – bedre – bedst. God er standard-præstation og bedst den bedste præstation i en given størrelse. For personbil-batterier indebærer opgradering mellem klasserne først og fremmest at batteriernes startkraft, kapacitet og formåen til at modstå gentagne afladninger (cyklus-holdbarhed) øges. For lastbilbatterierne er det foruden kapacitet først og fremmest cyklus og vibrations-modstandsdygtighed der forbedres ved opgraderingerne.

To hovedteknologier

Man inddeler blybatterierne i to teknologiske hovedgrupper, dels frit ventilerede batterier eller standardbatterier, det vil sige batterier, som har en frit flydende elektrolyt/syre, og dels ventilregulerede batterier, det vil sige batterier, hvor elektrolytten/syren er bundet enten ved at opsuget i en separator i AGM-batterier eller ved at findes i form af en gelé i Gelbatterier.

De ventilregulerede batterier har en bedre evne til at klare gentagne afladninger, men normalt vælger man frit ventilerede standardbatterier, og normalt er den teknologi fuldt tilstrækkeligt til at kunne klare strømforsyningen i både personbiler og lastbiler foruden i de særlige tilfælde, hvor strømudtaget er ekstra stort og/eller afladningerne større. I sådanne tilfælde, for eksempel biler udstyret med top☆t-sytem og erhvervskøretøjer såsom taxier, ambulancer og politibiler, kan man have behov for at vælge et ventilreguleret batteri, for eksempel AGM, for at få en god levetid på batteriet.

Batteriets egenskaber

Hvilke egenskaber hos batteriet skal man især tænke på, når man vælger batteri?

Det er først og fremmest de fire følgende egenskaber, som er vigtige, når man vælger batteri ud fra et behovstilpasset perspektiv:

- Kapaciteten (Ah) er det mest velkendte batteribegreb. Kapaciteten står trykt på etiketten og angiver, hvor stor mængde strøm man kan tage ud af batteriet.

- Koldstartsstrømmen (CCA) angives i A og er et mål for batteriets startkraft i kulde. Denne værdi er også angivet på etiketten.

- Cyklus-holdbarhed angives i fire klasser fra E1 til E4, hvor E1 er normalniveau for personbilsbatterier og E4 svarer til drift med ekstremt stort forbrug på for eksempel en lastbil med lift til distribution af varer i bytrafik med mange stop. Cyklus-holdbarheden angives af og til på etiketten, men ofte ikke. Søg i så fald information om dette i produktdatablade.

- Vibrations-holdbarhed angives i tre niveauer fra V1 til V3, hvor V1 svarer til vibrationskrav for personbiler og V3 i et miljø i for eksempel anlægsmaskiner. Også vibrations-holdbarhed kan både findes og ikke findes på etiketten.

Det rigtige batteri

Hvordan søger man i praksis det rigtige batteri?

Et godt råd er at tænke funktion og ikke pris, når man vælger batteri. At vælge forkert bliver straffet, fordi batteriets levetid ikke bliver som forventet.

Gå ud fra god – bedre - bedst klassificeringen og bedøm punkterne, som styrer valget, en efter en ud fra følende almene skabelon, og vælg batteri fra den klasse, som opfylder alle punkterne:

• Køretøjets alder, for køretøjer ældre end ti til tolv år kan man vælge et godt-batteri, nyere køretøjer har mere elektronik og kræver mindst et bedre-batteri.

• Motorstørrelse og drivmiddel, benzin eller diesel: For motorer op til 1.8 liter benzin, og lastbiler med små motorer, rækker et godt-batteri, større motorer kræver mindst et bedre-batteri.

• Mænden og typen af elektrisk udrustning er det sværeste punkt at bedømme. Har en ældre bil på 10-12 år ekstraudstyr, kræver det et bedre-batteri, meget udstyr kræver bedst-batteri. Yngre biler under 10 år med ekstraudstyr kræver også bedst-batteri.

• Står køretøjet udenfor i hård vinterfrost kræves startkraft, så man ikke bør nøjes med et et bedre-batteri. Parkering inde kræver som regel kun startkraft fra et godt-batteri.

• Batterier i motorrum udsættes for høje temperaturer, så det kan være uheldigt at anvende ventilregulerede batterier i sådan et miljø, modsat montering i bagagerum eller kabine. Almindelige frit ventilerede batterier indeholder mere syre/elektrolyt og kan anvendes uanset hvor batteriet er placeret.

• Anvendes køretøjet til bykørsel eller landevejskørsel? Bykørsel indebærer mere intensiv belastning af batteriet, der bør være et bedre-batteri. Til landevejskørsel rækker et godt-batteri. For langturs-køretøjer til fjerntrafik, der anvendes til overnatning, kræves bedst-batteri for at klare den cyklus, som batterierne udsættes for.

• Ved normal anvendelse i personbiler er vibrations- og stødpåvirkningerne ikke et problem, som alle batterier klarer. Til lastbiler kan det være nødvendigt at vælge mekanisk forstærkede batterier fra bedre- eller bedst-klassen.

• Er bilen med Stop⋆t-system giver almindelige batterier ikke en acceptabel livslængde. Her kræves specielt tilpassede batterier, der kan være AGM-batterier, som giver en bedre levetid. Men specialdesignede frit ventilerede batterier er et lige så godt et alternativ, især hvis batteriet er placeret i varme omgivelser.

For de ekstra interesserede findes der mere mere information om startbatterier og deres funktion på www.exide.dk.

Af Christer Svensson, civilingeniør i kemi og senior product manager ved Exide Technologies Nordics med ansvar for udvikling og produktion af batterier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111