23948sdkhjf

Skandinaver gladest for Toyota

Bilmærket topper i FDMs AutoIndex 2010 trods massive problemer - Chevrolet bunder i undersøgelsen.
Trods hård medfart i medierne om fastlåste speederpedaler og tilbagekaldelser af mere end to millioner biler rundt om i verden er danskere, svenskere og nordmænd gladest for bilmærket Toyota. Det viser AutoIndex 2010, som er FDMs og de nordiske søsterorganisationers årlige brugerundersøgelse af bilejernes tilfredshed med deres bilmærke.

På de to følgende pladser finder man som sidste år BMW og Audi, mens Mercedes er ny på fjerdepladsen. I den anden ende må Chevrolet endnu en gang tage til takke med en placering som bundprop.

Det er andet år i træk, at Toyota topper AutoIndex. Faktisk går mærket lidt frem i år, og det mener FDM skyldes, at Toyota har formået at tackle hjemkaldelseskrisen på en tilfredsstillende måde for bilejerne.

I bilejernes vurdering af egen bil skubber Audi sig forbi sidste års etter, BMW, mens Saab og Volvo kommer ind på 3. og 4. pladsen. Også i denne kategori indtager Chevrolet sidstepladsen med de tre franskmænd Renault, Citroën og Peugeot lige over sig.

Autobranchen måler sig

AutoIndex har nu gennem otte år fungeret som godt et forbrugerværktøj for dem, der står og skal købe bil, fordi det er bilejerne selv, der ud fra egne erfaringer og oplevelser bedømmer deres biler.

- Vi har et meget omfattende datamateriale at basere vores vurderinger på og ved, at AutoIndex også bliver taget meget alvorligt i autobranchen, som bruger resultaterne til at måle sig op mod konkurrenterne. Vi kan se, at mange bruger det aktivt til at sikre en positiv udvikling i forholdet mellem mærket og kunden. Det er godt for forbrugerne, siger Bo Christian Koch, ansvarshavende chefredaktør for FDMs medlemsblad Motor.

47.000 danskere spurgt

AutoIndex udarbejdes sammen med Loyalty Group A/S blandt bilejere i Danmark, Sverige og Norge. Alle respondenternes biler er under otte år gamle. Mere end 47.000 danske bilejere deltog i årets AutoIndex, som måler bilejernes tilfredshed på fire områder: Bilen, forhandleren, værkstedet og loyaliteten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078