23948sdkhjf

Herlev Autocenter er årets læreplads

Prisen "Årets læreplads på Roskilde Tekniske Skole 2010" blev for nylig tildelt Herlev Autocenter, som blev indstillet til prisen af mekanikerelev Tobias Carlsson.
Tobias Carlsson går på mekanikeruddannelsens andet hovedforløb på Roskilde Tekniske Skole.

I sin nominering af Herlev Autocenter til prisen Årets læreplads roser Tobias Carlsson virksomheden for det gode fællesskab og den respekt, som hersker der. Der er velordnede forhold, og han får udfordrende, spændende og relevante opgaver, hvilket giver lyst til at møde på arbejdet hver dag, skriver Tobias Carlsson selv i sin indstilling.

Tobias fremhæver, at da Herlev Autocenter i en konkurrence vandt en tur til World Touring Cars Championship i Belgien samt besøg på Monroe støddæmperfabrik var Tobias med og fik alt betalt samt to dages betalt fri.

Prisen består ud over æren af et diplom til ophængning i virksomheden. Prisen blev overrakt på Herlev Autocenter af uddannelseschef Kirsten Bach fra Roskilde Tekniske Skole.

- Konkurrencen er blandt andet etableret for at gøre erhvervsuddannelserne mere populære. Hver skole kårer en vinder, som går videre til den landsdækkende konkurrence, hvor undervisningsministeren kårer vinderen, forklarer Kirsten Bach.

Herlev Autocenter går nu videre til den landsdækkende konkurrence Årets læreplads i Danmark, som afholdes af Danske Erhvervsskoler – Lederne, hvor vinderen kåres den 24. november i København.

Cirka 3000 elever ved Roskilde Tekniske Skole har haft mulighed for at indstille deres læreplads, og det er første gang, at et autoværksted vinder på Roskilde Tekniske Skole. Sidste år vandt en landmand og tidligere har blandt andet en mediegrafisk virksomhed vundet.

Herlev Autocenter er et MekoPartner-værksted og har ligget på samme adresse i Herlev siden 1996. Der er tre medarbejdere inklusive indehaver Erik Blæsbjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125